Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

Santa Fe er raget uklar med sin økonomiske livline

24-08-2019 KL. 12:55
Resterne af det tidligere danske erhvervsflagskib ØK er i store problemer.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det børsnoterede selskab Santa Fe skriver, at finansieringspartneren Proventus Capital mener, at selskabet har brudt sine gældsforpligtigelser.

Ifølge Santa Fe, et internationalt flyttefirma baseret på resterne af det hæderkronede ØK, bringer det den afgørende finansiering for det pressede selskab i spil.

- Det formelle brev, selskabet nu har modtaget fra Proventus, tolker selskabet som udgørende en betydelig risiko for de fortsættende forhandlinger og for opnåelsen af en længerevarende finansieringsaftale med Proventus, skriver Santa Fe i en fondsbørsmeddelelse.

Santa Fe har alvorligt brug for penge og for den pengestrøm, der er kommet fra Proventus Capital.

Årsregnskabet for 2018 viste, at den trængte koncern sidste år havde et underskud på knap 70 millioner euro svarende til godt og vel 520 millioner kroner.

I foråret fortalte Santa Fe, at man havde indgået en aftale med Proventus Capital, der forlængede et lån på 38 millioner euro til april 2020. Dermed skulle Santa Fe ikke have penge op af lommen i år.

Men ifølge fondsbørsmeddelelsen lørdag har Proventus Capital altså nu officielt kontaktet Santa Fe og meddelt, at man mener selskabet har brudt låneaftalen.

- Santa Fe Group er ikke enig heri og er af den opfattelse, at selskabet har levet op til de aftalte vilkår og forpligtigelser. Selskabet anerkender ikke eksistensen af noget brud herpå, skriver Santa Fe.

Hvis Proventus Capital har ret, så kan de tilbagekalde hele lånet.

Det gør livet omend meget svært for Santa Fe, der ved udgangen af første kvartal måtte notere et underskud på 5,4 millioner euro og en rentebærende gæld på 49 millioner euro.

Santa Fe er resterne af ØK, der engang var en af Danmarks største koncerner. ØK blev stiftet i 1897 og arbejdede inden for handel, skibsfart og industri.

På toppen i 70'erne beskæftigede selskabet mere end 40.000 ansatte og var Danmarks største virksomhed.

Herefter fulgte en nedtur for koncernen gennem flere år. I de år blev forskellige områder solgt fra et efter et.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland