Gå til hovedindhold
Sport

Santos forlænger sin SIK-kontrakt

18-05-2019 KL. 14:18
Empty

Thomas Santos har sat sin underskrift på en ny aftale med Skive IK. Arkivfoto: René Schütze/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK er i gang med at opbygge sin trup til den kommende sæson.

Der er fortsat én markant ubekendt i forhold til, om det hedder 1. division eller 2. division efter sommerferien, men det har ikke forhindret den 20-årige offensivspiller Thomas Santos i at forpligte sig til klubben for de kommende to sæsoner.

Det har sportschef Rasmus Brandhof netop offentliggjort forud for dagens opgør mod Ringkøbing IF.

Og det er en forlængelse, der giver smil på sportschef-kontoret.

- Det er vi glade for. Santos er nærmest prototypen på en SIK-spiller. Han er ung, lærevillig og ærgerrig. Som ung spiller har han selvfølgelig nogle mangler, men samtidig også nogle klare spidskompetencer. Det håber vi, at vi kan udvikle videre på, så han på et tidspunkt - i bedste fald - kan blive solgt videre, siger Rasmus Brandhof.

Flere spillere som Mikkel Jespersen, Magnus Jensen, Marcus Bobjerg og nu altså også Thomas Santos har dermed forpligtet sig til en fremtid i Skive IK. Og i klubben glæder man sig over, den form truppen er ved at tage.

- Vi er meget tilfreds med dem, vi har fået på plads nu. Der venter et stort stykke arbejde forude, men vi er fortrøstningsfulde i forhold til, at vi nok skal få en slagkraftig trup til 1. division, hvis det hedder det. Og vi satser på, at vi har et lige så godt hold som i år, hvis det fortsat kommer til at være i 2. division, siger sportschefen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland