Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

SAS-ansat ramt af lynet: Slog formentlig ned i mast

13-06-2019 KL. 14:15
En mandlig medarbejder fra et SAS-selskab blev onsdag aften ramt af lynet i Københavns Lufthavn. Torsdag meldes hans tilstand at være stabil.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er en medarbejder fra SAS-selskabet Spirit Air Cargo Handling, som onsdag aften blev ramt af lynet i Københavns Lufthavn.

SAS oplyser torsdag formiddag, at mandens tilstand er stabil.

- Vores medarbejders tilstand er stabil, og vi følger situationen tæt. Det ser ud til, at lynet slog ned i en mast, som var tæt på vores medarbejder.

- Vi har aldrig oplevet dette før, og det er en rigtig uheldig og ulykkelig situation. Vi vil nu gå igennem vores procedurer sammen med lufthavnen, lyder det i et skriftligt citat fra Hans Henrik Spangenberg, administrerende direktør i SAS Ground Handling.

SAS ønsker ikke at svare på, hvilken opgave medarbejderen varetog, og flyselskabet oplyser, at det på nuværende tidspunkt ikke ønsker oplyse yderligere.

Det var onsdag aften, at den 58-årige mand blev ramt af et lyn. Københavns Politi modtog anmeldelsen om hændelsen klokken 22.25.

Han blev bragt til Rigshospitalet, og han blev tidligt torsdag morgen meldt uden for livsfare.

Maria Noel, kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn, fortæller, at lufthavnen løbende holder øje med vejret og sender meldinger om det. Derefter er det op til de enkelte selskaber i lufthavnen at agere ud fra meldingerne.

- Ud over det er vi i gang med at kigge på, om noget i denne proces kan gøres anderledes. Det er naturligvis noget, som man kigger på med det samme, siger Maria Noel.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland