Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

SAS flyver igen til Gran Canaria efter sandstorm

24-02-2020 KL. 12:55
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Efter at en sandstorm i weekenden lukkede flytrafikken til og fra De Kanariske Øer, er der nu udsigt til, at der igen kommer fly i luften.

Mandag eftermiddag sender flyselskabet SAS et fly til Gran Canaria, som sidst på eftermiddagen eller først på aftenen skal flyve til Oslo med 262 passagerer.

Det oplyser pressechef John Eckhoff, SAS i Skandinavien.

- Vejret er blevet bedre, og prognosen ser også god ud. Vi har indledt en teknisk gennemgang af flyene og håber, at flere af dem bliver klar til afgang i løbet af dagen, skriver han i en e-mail.

Også selskabet Norwegian arbejder på at få fly, der lige nu står parkeret i lufthavnen i Las Palmas på Gran Canaria, på vingerne.

- Vi arbejder på at indsætte ekstra fly for at hente vores passagerer hjem, oplyser selskabet i en pressemeddelelse:

- Sikkerheden har første prioritet. Derfor vil vi foretage et sikkerhedstjek af de otte fly, der står parkeret i lufthavnen i Las Palmas for at tjekke, at de ikke har taget skade af sandstormen.

- Vores mål er, at flyene skal være færdiginspicerede i løbet af dagen, oplyser Norwegian i en pressemeddelelse.

Målet er, at de første fly kan afgå fra Las Palmas sent mandag eftermiddag, skriver selskabet.

Selskabet Aena, der driver lufthavnene på de spanske øer i Atlanterhavet, oplyste natten til mandag, at alle lufthavne er genåbnet. Dog er lufthavnen på den spanske ferieø Tenerife fortsat lukket.

Flere SAS- og Norwegian-fly til og fra Gran Canaria blev hen over weekenden aflyst.

Sandstormen var kraftig, og billeder viste, hvordan himlen blev farvet orange, og sigtbarheden var markant forværret.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland