Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Saudiarabisk oliegigant varsler salg af aktier til investorer

09-11-2019 KL. 22:15
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den statslige saudiarabiske oliegigant Aramco vil tilbyde op mod 0,5 procent af sine aktier til investorer.

Det fremgår af selskabets børsprospekt, der er udsendt lørdag aften.

Børsprospektet udsendes med henblik på at sælge aktier på landets børs, Tadawul. Det ventes at blive et af verdens dyreste selskaber, man kan købe aktier i, når salget begynder.

Den endelige pris på aktierne ventes at blive offentliggjort den 5. december. Det fremgår af det udsendte børsprospekt.

Myndighederne i Saudi-Arabien meddelte i en officiel udtalelse for knap en uge siden, at Aramco var blevet godkendt til at kunne komme på børsen. En børsnotering har været på tale siden 2017, men er flere gange blevet udskudt.

En del af årsagen har været, at Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, har været utilfreds med vurderingen af selskabets samlede værdi.

Han har tidligere insisteret på, at selskabet er 2000 milliarder dollar værd - det svarer til omkring 13.500 milliarder kroner.

Det har amerikanske og britiske finanshuse ikke været enig i. Derfor bliver Aramco-aktier i første omgang sat til salg på den saudiarabiske børs.

Ifølge erhvervsmediet Bloomberg skal kronprinsen været gået med til at sælge aktierne til en pris, der svarer til en markedsværdi for hele selskabet på omkring 1700 milliarder dollar - svarende til 11.375 milliarder kroner.

I 2018 havde Aramco et overskud på 743 milliarder kroner. Til sammenligning lød it-giganten Apples overskud på 398 milliarder kroner.

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland