Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Schlüters ufattelige epoke

19-03-2019 KL. 13:30
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

»Det går ufatteligt godt«.

Her kommer »en tilståelse«. Det er mit ansvar, at udtrykket »det går ufatteligt godt« blev landskendt midt i 1980’erne og efterfølgende både gav anledning til bogtitler og en muscial. Forklaringen er denne:

Daværende statsminister Poul Schlüter (K) skulle en lørdag holde en tale på Christiansborg for de konservatives repræsentantskab, og jeg fik som weekendvagt for Berlingske Tidende udleveret Schlüters tale, som gjorde status over de første år som statsminister og den økonomiske situation. Langt nede i talen blev Schlüter grebet af voldsom begejstring, og han udtrykte om dansk økonomi, at »det går ufatteligt godt«.

Et rigtigt friskfyragtigt, mundret Schlüter-citat, som endte som top-overskrift i Berlingske Tidende dagen efter. Og skabte debat. Et års tid senere gik det knapt så »ufatteligt godt«, og Schlüters regering måtte lancere den såkaldte »kartoffelkur« for at få styr på dansk økonomi.

I begyndelsen af april fylder Poul Schlüter 90 år, og blandt andet med en ny erindringsbog - »Poul Schlüters politiske testamente« - er der kommet nyt fokus på Schlü­ters statsministertid.

Poul Schlüters periode som statsminister startede bedre, end den sluttede, men det er han jo heller ikke den første statsminister, der har oplevet! Som leder af »Firkløverregeringen« var han i høj grad med til at få styr på dansk økonomi, da Anker Jørgensen - der var under ulideligt pres fra LO-formand Thomas Nielsen - måtte give op i 1982. Schlüter var statsminister til 1993, hvor tamil-sagen tvang ham til at træde tilbage, da han havde givet Folketinget urigtige oplysninger. Men overordnet havde Poul Schlüter mange statsminister-kvaliteter.

Selvhøjtidelig var han ikke, meget jovial til gengæld. Bedst i medgang - som de fleste er det! Hans partifælle Grethe Rostbøll, der var kulturminister, siger i den nye bog om Schlüter, at han i krisesituationer blev »indadvendt og tog beslutninger i enrum«. Det var også Schlüters beslutning, at han og regeringen skulle stoppe, da tamil-rapportens kritik kom på bordet.

Schlüter mener stadig, at det var topembedsmænd - departementscheferne i Statsministeriet og Justitsministeriet - der havde fejlinformeret ham om alvoren, og fik ham til at sige i en tale til Folketinget, at der »ikke er fejet noget ind under gulvtæppet«. Det var der bare alligevel i tamil-sagen, og Schlüter må erkende, at han som statsminister stod med det politiske ansvar.

Udover at få styr på dansk økonomi - som i 1982 havde kurs mod afgrunden - vil Schlüters regeringstid også positivt blive husket for, at han stod fast omkring Danmarks tilhørsforhold til EU og NATO, og politisk lagde han en kurs, hvor Det Radikale Venstre i lange perioder var en tæt forligspartner - og fra 1988-90 endda regeringspartner med de konservative og Venstre.

- Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget, lød det også dengang fra Schlüter. Han har klar kritik af, hvordan Venstres stil i regeringssamarbejdet blev anderledes, da Uffe Ellemann-Jensen tog over fra Henning Christophersen. Da Schlüter følte sig slidt som statsminister, ville han senere gerne gøre Palle Simonsen til statsminister, men det ville Venstre ikke være med til.

Således blev Svend Aukens berømte ord igen bekræftet: - V og K har et had-kærlighedsforhold. Uden kærlighed!

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland