Gå til hovedindhold
Lokalt

Seje spejdere tog Ingolf med storm

29-10-2017 KL. 13:14
Empty

Spejderne i Rønbjerg glædede sig lørdag eftermiddag til at indtage hængekøjerne i deres bålhytte - også selvom stormen Ingolf kom væltende. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Flyndersø-spejderne i Rønbjerg må være nogle af Danmarks sejeste spejdere.

I hvert fald sov de natten mellem lørdag og søndag i deres bålhytte iklædt soveposer og vippende i hver deres hængekøje, mens stormen Ingolf væltede ind vest fra og fik det til at suse i trætoppene. I løbet af natten måtte et par bålhyttens stofsider godt nok have en tilretning for midt på natten var der godt sus i Ingolfs skørter, men ellers gik det ifølge spejderleder Torben Lerche over al forventning.

Flyndersø-spejderene var på en lille spejderlejr fra lørdag til søndag for at forberede ting til den børne- og ungegudstjeneste (BUSK), der klokken tre søndag eftermiddag løber af stablen i Estvad Kirke. I løbet af lørdagen og søndagen har børnene lavet små trådkors og glas- og kartoffellygter til gudstjenesten, og så er der naturligvis også blevet hygget omkring bålet med jordsteg og senere popcorn.

Søndag eftermiddag skal spejderbørnene sammen med områdets øvrige børn deltage i et reformations-orienteringsløb ved Estvad Kirke arrangeret af sognepræst Anita Engberg.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland