Gå til hovedindhold
Sport

Sejr nummer 33 i sæsonen: ColoQuick vandt endnu et gadeløb

13-08-2019 KL. 14:43
Empty

Frederik Rodenberg var hurtigste mand i afslutningen. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Team coloQuicks sejrstotal for sæsonen fik endnu et nøk opad, da der mandag aften blev kørt gadeløb i Charlottenlund.

Løbet med det fornemme navn Tour de Charlottenlund blev således et nyt triumftog for det Skive-baserede mandskab.

Sprinteren Frederik Rodenberg viste sig nemlig hurtigst, da sagerne skulle afgøres på stregen.

Han henviste Michael Mørkøv, der så sent som søndag blev nummer 5 ved de professionelles EM, til andenpladsen, mens BHS Almeborg Bornholms Christoffer Lisson fuldendte podiet.

Udover Rodenberg var Casper Folsach coloQuicks eneste øvrige deltager, og også han satte et fint aftryk på løbet med en femteplads i samme tid som vinderen.

I alt 19 ryttere nåede sammen til mål, og her beviste Rodenberg altså endnu en gang, at han skal regnes for at være en af Danmarks hurtigste mænd på en cykel.

Dermed kan noget også tyde på, at sprintertalentet er ved at være ovenpå igen efter den jernmangel, som blandt andet holdt ham ude af U23-rytternes EM i Holland i den forgangne uge.

Sejren i Charlottenlund var nummer 33 i sæsonen for Team coloQuick.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland