Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Sen udligning sikrer FCM et point hjemme mod Hobro

18-08-2019 KL. 18:05
FC Midtjylland har stadig ikke tabt i Superligaen i denne sæson efter 1-1 mod Hobro.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En sen udligning af anfører Erik Sviatchenko sikrede FC Midtjylland et point, da holdet søndag spillede 1-1 hjemme mod Hobro i 3F Superligaen.

Erik Sviatchenko havde inden målet begået et straffespark, som Hobros angriber Pål Kirkevold scorede på, men han udlignede altså selv i tillægstiden.

Midtjylland er dermed stadig ubesejret i Superligaen med fem sejre og en uafgjort.

Værterne begyndte kampen bedst, men den første chance tilfaldt Hobros angriber Edgar Babayan.

Efter et kvarter blev han spillet fri af kantspilleren Emmanuel Sabbi, men FCM-målmand Jesper Hansen parerede Babayans afslutning væk fra målet.

Chancen indledte en god periode for Hobro, og kort efter var Babayan igen tæt på at score, da han headede bolden over målet efter et hjørnespark.

Herefter satte FCM sig på spillet.

Angriberen Junior Brumado var tæt på at score efter 20 minutter, da hans skud blev rettet af og røg snert over overliggeren.

Kort efter kom Hobros målmand Jesper Rask forkert ud til et frispark, og bag ham stod FCM-forsvarsspilleren Manjrekar James klar til at score.

Selv om målet var tomt, headede han ved siden af.

FCM havde fortsat bolden mest i anden halvleg, men holdet havde svært ved at finde huller i Hobros velorganiserede forsvar.

Med syv minutter tilbage så FCM ud til at tabe kampen, da Erik Sviatchenko begik et straffespark, som Pål Kirkevold sparkede fladt ind ved stolpen.

Men i det 90. minut gjorde Sviatchenko skaden god igen, da han udlignede.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland