Gå til hovedindhold
Sport

Sene scoringer hev de 3 point til Skive

06-10-2019 KL. 15:59
Empty

Emil Søgaard blev SIK’s store helt, da han afgjorde kampen hos HB Køge med få minutter tilbage. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK har det altid svært på udebane i og omkring Køge. Uanset om modstanderen har heddet Køge, Herfølge eller nu fusionen mellem de to klubber, HB Køge, så var det indtil søndag aldrig lykkedes skibonitterne at vinde på de kanter.

Og indtil der manglede knap tre minutter af søndagens opgør på Køge Idrætspark tydede det da også på, at forbandelsen ville fortsætte. Men så kom indskiftede Mathias Bonde i fremdrift på venstrekanten, slog en tværbold ind i feltet, og her dukkede Emil Søgaard op og hamrede sejrsmålet i nettet.

SIK’s første scoring i Køge siden 2016, efter de seneste tre kampe hos HB Køge er sluttet 0-0.

Søgaards afslutning var reelt SIK’s eneste i opgøret indtil da. Mikkel Jespersen og Mikkel Vendelbo på den centrale midtbane lykkedes ikke med at få spillet sat sammen, og i egen ende måtte Marcus Bobjerg hive en fin dobbeltredning frem for at holde 0-0 med et kvarter igen.

I tillægstiden, og med Køge en mand i undertal efter et rødt kort til Liam Jordan, slog SIK til igen. Mikkel Vendelbo kom af sted i en omstilling og cementerede sejren med målet til 2-0.

SIK gav debut til Frederik Fisker i midterforsvaret, hvor han spillede solidt og godt ved siden af Magnus Jensen.

Læs meget mere om sejren i Skive Folkeblad mandag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland