Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Serena William sender verdensetter ud af Australian Open

21-01-2019 KL. 11:15
Serena Williams trak sig sejrrigt ud af dysten mod verdensetteren Simona Halep.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Serena Williams er klar til kvartfinalen i grand slam-turneringen Australian Open efter en sejr over verdensranglistens nummer et, rumæneren Simona Halep.

Williams, der selv er nummer 16 i verden, vandt med 6-1, 4-6, 6-4.

- Det var en meget intens kamp, og der var nogle utrolige dueller. Hun er nummer et i verden og en virkelig dygtig spiller. Jeg skulle spille op til mit bedste, og det gjorde jeg, siger Serena Williams.

Med sejren fortsætter hun sin rekordjagt i bestræbelserne på at blive den mest vindende damesinglespiller i grand slam-sammenhæng.

Serena Williams har vundet 23 grand slam-titler i sin karriere. Med en turneringssejr mere vil hun tangere australske Margaret Courts rekord på 24 titler i damesingle.

I kvartfinalen venter den syvendeseedede, Karolína Plísková, der tidligere mandag slog Garbiñe Muguruza sikkert med 6-3, 6-1.

Begge Simona Haleps baglår var tapet op i kampen mod Williams, men det så ikke ud til at genere rumæneren eller være afgørende for kampens udfald.

Haleps største problem i første sæt var i stedet, da Serena Williams brød til 3-1 og 5-1, inden hun vandt sættet 6-1 i løbet af blot 21 minutter.

Sættet var mere jævnbyrdigt, end cifrene antyder, og i andet sæt viste Halep, at hun også pointmæssigt kunne følge med den tidligere verdensetter.

Ganske vist var Williams den første til at bryde i andet sæt, da hun kom foran 2-1, men Halep brød direkte tilbage. Siden holdt begge spillere serv, indtil Serena Williams sendte bolden ud af banen på Haleps første sætbold.

I det afgørende tredje sæt fortsætte jævnbyrdigheden. Begge spillere havde mulighed for at bryde hinanden, inden Serena William så ud til at få overhånden, da hun med sættets første servegennembrud bragte sig foran 4-3.

Uden de store problemer servede den hårdtslående amerikaner sig på 5-3, og så var Halep under stort pres.

Rumæneren holdt selv serv, men var også tvunget til at bryde Williams efterfølgende. Den del kunne Halep ikke klare. I stedet vandt amerikaneren kampen efter et overbevisende parti, hvor hun spillede helt ud til linjerne.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland