Gå til hovedindhold
Lokalt

Sidste elev har fået kørekort: 73-årig kørelærer kører skolebilen i garagen

11-11-2019 KL. 13:51
Empty

Else Stampe.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den sidste elev har fået kørekort i Køreskolen

Hun har haft mere end 2000 elever i førersædet på sin skolevogn. Efter 30 år som kørelærer har Else Stampe, Rødding, bedt den sidste elev om at trække håndbremsen og slukke motoren

»Spejl, spejl, skulder. Kig, blink, kig, sving«. Else Stampe har sagt remserne utallige gange.

Nu har hun valgt at stoppe som kørelærer efter 30 år i skolevognen.

- Det har været en fantastisk gave for mig at lære så mange unge mennesker at køre bil, siger den 73-årige kørelærer, der også er uddannet folkeskolelærer.

I begyndelsen arbejdede hun både som lærer i folkeskolen og kørte i skolevognen. Idéen om at blive kørelærer opstod faktisk ved en tilfældighed. Else Stampes ægtefælle drev køreskole, og en dag ringede en kørelærekollega og sagde, at han ville starte en køreskole op i lokalområdet.

- Da min mand lagde røret på, sagde jeg, at jeg ville begynde at lære til kørelærer, så vi kunne hjælpe hinanden og samtidig holde konkurrenten ude af området, smiler hun.

Siden da er ægtefællen gået bort, Else Stampe har sagt farvel til folkeskolen, og mere end 2000 elever har siddet i skolevognen og lært at orientere sig over skuldrene.

- Mit lærerjob har givet mig en god pædagogisk baggrund, som jeg har forsøgt at bruge. Det er kun sket ganske får gange, at jeg har haft en elev, som simpelthen ikke har kunnet lære at køre bil,« siger hun.

Eleverne har måtte lægge ører til flere faste vendinger i selskab med den rutinerede kørelærer. De fleste af pigerne har lært, at de skal huske at kigge grundigt ind i krydset, for der kommer prinsen på den hvide hest, og andre er blevet mindet om, at de bor i Danmark, hvor alle bilister altså kører i højre side af vejen.

- Jeg kommer til at savne det fantastiske samarbejde med de prøvesagkyndige og mine snakke med pigerne i bookingsystemet. Mine kørelærerkolleger er også blevet mine venner, så jeg føler mig heldig med det arbejdsliv, jeg har haft, fastslår hun og tilføjer:

- Det eneste, jeg ikke kunne fordrage, ved at være kørelærer, var mørkekørsel. Og så kommer jeg ikke til at savne de to aftener om ugen med teoriundervisning.

Else Stampe holder jubilæums- og afskedsreception den 29. november.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland