Gå til hovedindhold
Sport

SIK beholder Thomsen - siger farvel til Røll

18-07-2020 KL. 12:32
Empty

Trods et perfekt udført stykke arbejde er Thomas Røll nået til vejs ende som træner i Skive IK efter denne sæson, Han har sidste hjemmekamp søndag mod HB Køge, og så mangler der en udekamp i Vendsyssel. Arkivfoto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Lørdag var en af de værste dage at være sportschef i Skive IK for Rasmus Brandhof. Økonomien har nemlig gjort det umuligt at haev to cheftrænere, og derfor måtte der gives en trist besked til en mand, som ellers har løst sine opgaver til perfektion og har indfriet de målsætninger, han blev ansat til for to år siden.

Thomas Røll er manden, der blev prikket på skulderen. Mens Martin Thomsen bliver i stillingen som cheftræner og har forlænget med to år.

- Det er ikke på Thomas’ meritter, vi siger farvel. Han har gjort det fantastisk to år i træk. Det er simpelthen fordi vi ikke har penge til det, siger Rasmus Brandhof.

- Så det er også en hård dag for mig at skulle træffe sådan et valg. Det er ulideligt, og sådan en dag er mit job et af de ringeste i verden. Havde Thomas været et dumt svin, som ikke havde opfyldt målsætningerne, havde det været let. Men sådan er det ikke.

Rasmus Brandhof sagde tidligere på uge til Skive Folkeblad, at det ville komme til at handle om marginaler, hvis der skulle vælges mellem de to sidestillede trænere. Og de ligger da også så tæt på deres faglige evner, at sportschefen har vanskeligt ved at udpege de afgørende forskelle.

- Det er to pissedygtige og talentfulde trænere. Men Martin kender klubben indefra, han kender ungdomsafdelingen og alle U-trænerne ned til U8, og det spiller en rolle, siger han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland