Gå til hovedindhold
Sport

SIK får to cheftrænere: Martin Thomsen sidestilles med Thomas Røll

06-07-2019 KL. 13:06
Empty

Martin Thomsen havde stor andel i SIK’s oprykning og er med sine dødboldevner pludselig interessant i Superligaen. SIK holder dog på ham ved at sidestille ham med Thomas Røll i rollen som cheftræner.
Arkivfoto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK er gået fra én cheftræner til to.

Martin Thomsen er fra i dag sidestillet med Thomas Røll omkring det daglige arbejde i klubben, og Thomsen får yderligere det ansvar at have øjnene rettet nedad i organisationen med titel af transissionstræner mellem ungdoms- og eliteafdelingerne.

Den helt nye konstruktion har flere årsager. Men den altovervejende er, at Thomas Røll rigtig gerne vil beholde Martin Thomsen omkring sig.

Det lod han sportschef Rasmus Brandhof forstå, da der kom en henvendelse fra en Superligaklub, der gerne ville have lov at forhandle med Martin Thomsen.

- Det er forkert at sige, at vi fik et bud fra en Superligaklub. Men de havde fået lov at snakke med ham, og der var nogle indikationer af, hvad de skulle give for Martin, siger Rasmus Brandhof.

- Han havde nogle klausuler i sin kontrakt, så han kunne slippe af sted billigt, men vi har ikke lyst til at slippe ham, forklarer han.

Derfor skulle der findes en løsning, så Martin Thomsen kunne »fristes« til at blive i hjembyen.

- Vi tog en dialog med Thomas Røll, som klart gav udtryk for, at han gerne vil beholde Martin, og at han ikke så noget problem i, at de var sidestillet. Hvis han havde sagt noget andet, så havde vi ikke gjort det. Det gjorde han heldigvis ikke, så jeg synes, det her er en super fin løsning.

Det er ikke mindst Martin Thomsens evner omkring dødbolde, som har gjort ham til det mest salgbare objekt i SIK’s trup hen over sommeren, selv om der ifølge Rasmus Brandhof har været henvendelser på andre, uden det er blevet konkret.

- Jeg vil skynde mig at sige, at vi har et trænerteam, og at Thomas Røll også er med til at gøre Martin god. Men han har da sat vores dødbolde i system, så vi lukker utrolig få mål ind på dødbolde og selv scorer utrolig mange. Og så ved jeg godt, at Martin har en meget vid definition af, hvor længe en dødbold varer - nogle gange er det vist en hel halvleg, griner Rasmus Brandhof.

- Dødboldene er det mest håndgribelige bevis på, at det arbejde, han udfører, er godt. Og jeg gætter på, det er noget af grunden til, at der har været en henvendelse på ham. Men det er også ham, der laver alt vores videoarbejde. Han er god til at lave analyse på modstanderne, og det er ham, som klipper og fremlægger video.

Martin Thomsen går fra at være ansat på en toårig aftale som assistent til nu at være på en etårig som cheftræner.

Han er ansat med økonomisk hjælp fra SIK Business Support, som med aftalen har villet støtte ungdomsarbejdet. Her håber SIK på at opnå en DBU-certificering, der kan sikre plads i de bedste ungdomsrækker.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland