Sport

SIK manglede kvaliteten i Fredericia

Oliver Haurits fik en dobbeltchance med syv sekunder igen ...

Havde SIK-angriberen omsat den store mulighed, var skibonitterne sluppet fra Fredericia med et enkelt point, men i stedet gik spillerne fra banen med lange næser og et nederlag på 1-2.

Den afgørende forskel mellem de to hold, som leverede en underholdende og chancerig kamp, var kvaliteten i afslutningerne. Her var Fredericia bare skarpest med to mål i første halvleg.

SIK havde deres muligheder. Små, mellemstore og et par af de helt fine. Men det var først, da Thomas Santos tog en tur over en halv banelængde og sparkede bolden under FCF-keeperen, at der blev prikket hul på uskarpheden.

Da manglede der to minutter plus tillæg. SIK var en mand i overtal efter et rødt kort til Raphael Onyedika Nwadike og pressede på - blot for at se Oliver Haurits kikse, da pointet stod for døren.

Oliver Haurits havde grund til at ærgre sig med en kikset dobbeltchance i tillægstiden i Fredericia. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen