Gå til hovedindhold
Sport

SIK sikkert videre i pokalen

10-09-2019 KL. 18:29
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

To reserveprægede mandskaber, Middelfart Boldklub og Skive IK, satte tirsdag hinanden stævne i anden runde i fodboldens pokalturnering. 

Og den opgave slap gæsterne fra Skive bedst fra, da de sejrede 2-0 efter tidlige scoringer i hver halvleg. 

Føringsmålet kom fra anfører Christoffer Østergaard, da han viste sin skarphed i feltet efter blot seks minutter. 

Et indlæg fra Jacob Vetter blev slet ikke clearet af hjemmeholdet, og så landede kuglen for fødderne af kaptajnen, der resolut sparkede den i nettet.

Det fik kampen fuldstændig over på skibonitternes præmisser, og selv om Middelfart ved et par enkelte lejligheder var farlige, kunne gæsterne gå til pause foran med 1-0. 

I anden halvleg havde tavlefolkene i Middelfart end ikke fået sat gang i måltavlen, før der var dramatik.

Mathias Bonde sparkede bolden op på armen af en Middelfart-forsvarsspiller, og dommer Sandi Putros pegede uden at tvivle på straffesparkspletten. 

Fra de 11 meter var Jeppe Mogensen sikkerheden selv, og så var SIK for alvor på sejrskurs efter en decideret drømmestart på de sidste 45 minutter. 

Middelfart fik da heller aldrig rejst sig, og dermed bookede Skive IK med en 2-0-sejr billet til tredje runde af Sydbank Pokalen. 

Læs mere om opgøret i Skive Folkeblad onsdag. 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland