Gå til hovedindhold
Sport

SIK-spillere vil ikke spille landskamp

03-09-2018 KL. 17:16
Empty

Mikkel Jespersen kommer ikke til at optræde for landsholdet. Foto:Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix)

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det danske fodboldlandshold står uden spillere forud for de to landskampe i denne uge mod Slovakiet onsdag og Wales søndag. De 23 oprindeligt udtagede spillere kommer ikke i aktion, fordi DBU og Spillerforeningen ikke har kunnet nå til enighed om en ny landsholdsaftale og dermed er i konflikt.

Det har betydet, at DBU siden har henvendt sig til klubberne i Superligaen for at undersøge, om spillere fra det lag vil stille op i rødt og hvidt. Det er foregået uden held, og derfor er turen nu kommet til 1. division og 2. division, hvor Skive IK som bekendt frister sin tilværelse.

Klubben er af DBU blevet bedt om at informere spillerne om muligheden for at komme i aktion, og det er også sket.

- Vi har fået muligheden, og vi skal ringe og give besked inden klokken 19, siger midtbaneprofilen Mikkel Jespersen, som understreger, at man ikke skal regne med at se hverken ham eller SIK-holdkammeraterne i aktion.

- Det er noget, vi står sammen om alle fodboldspillere i Danmark. Det vil være forkert at stikke ud, og jeg kan ikke se, hvad jeg skal løbe der og spille fandango for, siger Mikkel Jespersen.

- Der var en 4-5 stykker, der smed brevet fra DBU ud, lige da de fik det i hånden, og jeg tror ikke, du skal regne med at se nogle af vores spillere med landsholdet.

Normalt er der langt fra 2. division til landshold, og derfor medgiver Mikkel Jespersen også, at det kunne være en enestående oplevelse at trække den rød-hvide-trøje over hovedet. Men han vil hellere bakke op om sine fodboldkolleger.

- Det er rigtigt, at der i princippet ikke nogensinde ville være nogen af os, der kommer på landsholdet. Det ligger hvert fald ikke i kortene. Men det handler om kolleger, jeg spillede sammen med for bare to sæsoner siden, og de kæmper også en sag for os. Jeg synes ikke, de stiller vanvittige krav, og så hjælper det ikke, at vi stiller op og spiller. Som divisionsspillere mener jeg, at det er vores opgave at støtte spillerne, siger Mikkel Jespersen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland