Gå til hovedindhold
Sport

SIK var for gavmilde i Hvidovre

06-09-2019 KL. 21:38
Empty

Sebastian Denius åbnede målscoringen på en aften, hvor SIK måtte indkassere et 4-2-nederlag. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Scanpix 2019

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fredagens besøg i Hvidovre i fodboldens 1. division endte ulykkeligt for Skive IK med et nederlag på 4-2.

Det hele startede ellers lovende, da Sebastian Denius trak ind i banen og med en flot scoring sendte gæsterne i front efter 25 minutter.

Glæden var dog kortvarig, for blot fem minutter senere havde hjemmeholdet bragt balance i regnskabet.

Tyve minutter inde i anden halvleg kom Hvidovre tilmed på sejrskurs på en Mikkel Nøhr-scoring, men da Jeppe Mogensen med sit første sæsonmål i 1. division gjorde det til 2-2 blot syv minutter før tid, så det ud til, at de hold skulle dele i porten.

Føromtalte Mikkel Nøhr havde dog helt andre planer, og efter 88 minutter sendte han igen hjemmeholdet på kurs mod tre point.

I tillægstiden lukkede og slukkede han også ballet fuldstændigt, da han fuldendte sit hattrick med scoringen til 4-2 på en aften, hvor skibonitterne var for gavmilde ved hjemmeholdet.

- Det er helt vanvittigt, for paradoksalt nok spiller vi en god kamp. Men vi giver dem tre mål, på kæmpefejl vi laver. Vi har egentlig godt styr på dem i stort set alle 90 minutter, men vi begår børnefejl, som de udnytter. Vi må bare erkende, at det kan vi ikke tillade os på det her niveau, sagde Thomas Røll efter opgøret.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland