Gå til hovedindhold
Sport

Sikker SfH-sejr - men store problemer undervejs

11-09-2020 KL. 21:33
Empty

Malte Justesen og Skive fH kunne juble over endnu en sejr. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er ikke alt, der skal tages bogstaveligt ...

Bare fordi, der er sorte affaldssække på hvert andet stolesæde i hjemmehallen for at forhindre publikum i at komme for tæt på hinanden, så behøver man jo ikke at spille lige til skraldespanden.

Men det gjorde Skive fH i fredagens duel mod oprykkerne fra Elitesport Vendsyssel. Første halvleg var så rædsom, at man sad fristet til at trodse coronarestriktionerne, bemægtige sig en af sækkene og tage den over hovedet.

10-14 var stillingen halvvejs. 30 minutters famlen efter noget, der virkede, uden at finde det. Talrige elendige afslutninger og en defensiv, som både manglede krigere og en målmand, der tog andet end det, der blev skudt lige på ham.

Nå, men roses, hvor der roses bør ... Det blev bedre i anden halvleg. En hel del bedre. Og rigeligt til at trække en sejr mod et hold, som dog skulle være stedt til hvile med mere end 5-6 minutter igen.

Defensiven fandt et fornuftigt niveau. Redninger, parader og tacklinger tvang Vendsyssel til pressede skud. På mindre end fire minutter var der balance med 14-14 - derefter fulgtes holdene ad, til skibonitterne trak fra med fire i træk til 27-23.

Klappevifterne fik luft og larmede. Det sluttede 29-24, og publikum gik glade hjem, tilfredse med at deres helte ikke pløkkede sig selv i foden med det haglgevær, de stod med i hænderne efter første halvleg.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland