Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Sindssyge patienter holdt personale indespærret på hospital

07-12-2018 KL. 16:20
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Under en vagt på Frederiksberg Hospitals psykiatriske afdeling gennemlevede to ansatte natten til 13. januar i år et sandt mareridt.

Klokken cirka 02.45 trængte to psykisk syge og bevæbnede personer ind på afdelingen, og gennem de efterfølgende timer blev sygeplejersken og sosu-assistenten holdt indespærret i et personalerum og et tekøkken.

Døren blev låst, telefonstikkene blev revet ud, og kvinderne blev tvunget til at udlevere deres overfaldsalarmer. Undervejs blev de desuden truet på livet med en kniv, en pistol og et luftgevær.

Fredag har Retten på Frederiksberg afsagt dom i sagen.

De to tiltalte, en 34-årig mand og en 38-årig kvinde, led begge af diagnosen paranoid skizofreni. Manden dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, mens kvinden alene pålægges at modtage psykiatrisk behandling.

Ifølge senioranklager Søren Harbo har oplevelsen haft voldsomme konsekvenser for særligt sygeplejersken. Siden episoden har hun ikke kunnet passe sit arbejde.

Han fortæller også, at de to patienter på gerningstidspunktet var så syge, at det ikke for alvor giver mening at tale om et motiv.

- De har været frygteligt kede af, hvad de har gjort, siger Søren Harbo.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland