Gå til hovedindhold
Lokalt

Sirene-alarm skyldtes en menneskelig fejl

20-03-2019 KL. 08:46
Empty

Det var en menneskelig fejl, der var årsagen til, at sirener hylede fredag aften. Arkivfoto: Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var en menneskelig fejl, der lå til grund for, at sirenerne lød i det meste af Midt- og Vestjyllands Politikreds fredag aften, da der udbrød brand i Viborg.

Det fortæller Erik Skriver, der er vagtchef hos Rigspolitiets nationale situations- og operationscenter.

- Der er simpelthen tale om en menneskefejl - en fejl 40, som vi kalder det. Der er sket en tastefejl hos en af vores medarbejdere, da han skulle aktivere sirenerne, og han er kommet til at sætte et flueben for meget. Det er både han og vi kede af, og vi undskylder mange gange, siger Erik Skriver.

Rigspolitiet overtog ansvaret for sirenerne den 1. marts, og derfor er der en del medarbejdere, der endnu ikke er helt fortrolige med systemet.

Men Erik Skriver fortæller, at Rigspolitiet har lavet et træningsprogram, så medarbejderne med tiden bliver mere sikre i at navigere i systemet.

- Det er en fejl, som vi meget gerne skal undgå i fremtiden, og derfor har vi stor fokus på træningen. Jeg vil gerne kunne love, at det ikke kan ske igen, men da det er mennesker, der skal aktivere sirenerne gennem et system, kan der desværre altid ske fejl, siger Erik Skriver.

Det ekstra flueben i systemet gjorde altså, at hele politikredsen blev aktiveret i stedet for kun Viborg. Men ifølge Erik Skriver er det kun et enkelt klik, der afgør, at alle i kredsen bliver aktiveret eller ikke.

- Når vi får en anmodning, skal vi gennem en længere stifinder i systemet. Og i det her tilfælde har medarbejderen simpelthen ikke været opmærksom på, at han undervejs er kommet til at trykke et forkert sted, lyder det fra Erik Skriver.

Sirenerne lød tre gange i Skive-området fredag aften klokken 22.20. Et kvarter senere lød der et signal om afvarsling.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland