Gå til hovedindhold
Kultur

Skal finde værtsfamilier til 100 unge: Verdensshow kommer til Skive

28-04-2019 KL. 08:20
Empty

En af de store udfordringer, der skal løses indenfor den næste måneds tid, bliver at finde værtsfamilier til de ca. 100 unge fra hele verden, som er med i »Up With People«. Modelfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Verdensshowet »Up With People« kommer til Skive.

Cirka 100 unge mennesker fra 14 nationer skal bo på Skiveegnen i en uges tid fra sidst i maj og vil efter planen blandt andet optræde i Kulturcenter Limfjord. Flere andre aktiviteter er i støbeskeen.

Ove Jepsen fra Skive har taget initiativet til at få Up With People til byen Han var selv en del af Up With People i begyndelsen af 1990’erne efter at være kommet i kontakt med organisationen, da Up With People var i Skive i 1989.

- Jeg vil gerne give byen den oplevelse, siger Ove Jepsen, som garanterer for, at besøget bliver gennemført, selv om han fortsat er i færd med at rejse de 225.000 kr. det koster at få Up With People til byen. Pengene kommer primært i hus via lokale sponsorbidrag.

Til gengæld efterlader Up With People entreindtægterne fra deres optrædener, når de rejser videre. De penge skal bruges til godgørende formål på egnen.

Up With People-deltagerne vil under opholdet i Skive også lave forskellige former for samfundsgavnligt arbejde og bidrage til kulturel udveksling. Da Ove Jepsen selv rejste med gruppen, var han blandt andet med til at sætte et hus for hjemløse i stand og rydde op i et område, hvor en tornado havde ramt.

Deltagerne i Up With People betaler selv et større beløb for at være med på turné.

Tre medlemmer af Up With people-organisationen kommer til Skive sidst på ugen for at gå i gang med det forberedende arbejde - ikke mindst den store opgave at finde værtsfamilier til de 100 unge. Up With People er i Skive fra 27. maj til 4. juni. Skive er sidste stop på en længere turné. Efter besøget siger deltagerne farvel til hinanden og rejser hjem.

Up With People har kontorer i Denver, USA og i Bruxelles. Ensemblet er kendt for musicalshow med høj energi.

- Vores nyeste produktion, Live On Tour, er designet til at dele vores vision af en mere håbefuld, tillidsfuld og fredelig verden, forklarede organisationens senior vice president Eric Lentz til Struer-nyheder, da showet besøgte Struer sidste år.

tj

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland