Gå til hovedindhold
Sport

Skal Gerber fortsætte: Nu skal SIK-træners fremtid afgøres

23-05-2018 KL. 21:36
Empty

Gerber - eller ?ikke Gerber, ?det finder med stor sikkerhed ?sin afgørelse i denne uge.
Foto: Claus Bech/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Et annus horribilis, et hæsligt år, er til vejs ende for Skive IK.

Facit på sæsonens anstrengelser blev en indiskutabel nedrykning fra fodboldens 1. division, og tirsdag aften var sportschef Rasmus Brandhof til møde med bestyrelsens sportslige udvalg.

- Et lorte-år, for at sige det lige ud, er Brandhofs bramfrie melding efter en sæson, hvor spændingen om nedrykningen var væk allerede ved juletid - og foråret blev helt håbløst med blot tre scorede mål.

- Vi må op på hesten igen, og der er meget arbejde, der skal gøres. Det første er, at vi skal have en afklaring på trænersituationen, og det, håber jeg, vil ske, allerede i denne uge.

- Vi træner ugen ud, og når vi har på plads, om Anders Gerber er fremtidens mand, eller der skal en ny til, så begynder jeg med at sammensætte næste sæsons trup, siger sportschefen.

Brandhof vil ikke sige, om han personligt ønsker at beholde eller sige farvel til Århus-træneren.

- Rigtigt mange har kontraktudløb, inklusiv Gerber, og mange vil heller ikke være her efter sommerferien, men som sæsonen er gået, så står superligaklubberne jo næppe på spring for at hente vores profiler.

- Det ved spillerne godt, så derfor er der nok også nogen, der lurepasser og ser, hvad der sker. Det eneste, jeg tror, ligger fast, er, at vi siger farvel til Frederik Brandhof, som FC Midtjylland næppe har en interesse i at lade spille i 2. division. Frederik er væk, siger Brandhof, der satser på, at en ny træneraftale vil markere for spillertruppen, hvad der er i vente, og herfra vil være enkelt, der er fri af kontrakter, kunne gøre sin stilling op.

- Mit håb er, at vi ender på en A-trup på ca. 20 mand, og heraf må gerne være unge folk fra klubbens egne rækker.

Når ugen er slut, så har spillerne træningsfri, mens de, der fortsat vil være i SIK-regi, skal regne med, at arbejdet frem mod efteråret går i gang 18. juli, siger Rasmus Brandhof, der ud over nevøen ikke kender navne på nye kommende spillere eller afgang, der er endegyldigt på plads.

- Jeg synes, vi trods nedrykningen har en god base at arbejde videre fra, og jeg er optimist i forhold til, at vi skal lykkes med at stabilisere tingene. Sidste gang, vi dykkede, var vi helt nede og vende på DS-niveau, inden vi tog den direkte vej op i 1. division, hvor jeg naturligvis mener, vi hører til, slutter han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland