Gå til hovedindhold
Lokalt

Skattegæld tog livet af efterskole: Elever skal til eksamen andre steder

16-05-2018 KL. 15:06
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er en skattegæld på 2,6 millioner kroner, der nu lukker Kongenshus Efterskole med omgående virkning.

Det fortæller forstander Johan Vethe til Skive Folkeblad, og han bekræfter, at konkursbegæringen blev indleveret til skifteretten i Viborg mandag. Det betyder, at de tilbageværende syv elever skal forlade skolen i dag, onsdag.

- Gælden figurerer første gang i regnskabet i 2014, og siden er den bare blevet større og større - og i en periode er der slet ikke blevet betalt skat, siger Johan Vethe.

Den øjeblikkelige lukning betyder samtidig, at eleverne er nødsaget til at tage deres eksaminer andre steder.

Det kan være på andre efterskoler eller folkeskoler.

- Vi havde håbet på, at vi kunne lave en aftale med Skat, så vi kunne gøre skoleåret færdigt, og så eleverne kunne få deres afgangsbeviser her. Men det var ikke muligt, da det krævede et vist antal tilmeldte elever for næste skoleår. Og det antal elever, der er mindst 40, kunne vi ikke nå inden for vores deadline, siger forstander Johan Vethe.

Kongenshus Efterskole var imidlertid langt fra at nå målet på de mindst 40 elever. Der var tirsdag eftermiddag kun tilmeldt 15 til start efter sommerferien.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland