Gå til hovedindhold
112

Skibonit advarer om svindel: Mand udgiver sig for at være »Jonathan Johannesen« fra politiet

23-07-2020 KL. 08:57
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Hej, mit navn er Jonathan Johannesen. Jeg ringer fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Nogenlunde sådan lød det, da en 62-årig mand fra Skive modtog et opkald onsdag klokken 17.54.

Men opkaldet var slet ikke fra politiet - og det får den 62-årige til at advare andre imod den slags opkald.

- Det kan være forsøg på svindel, siger den 62-årige, der ikke ønsker sit navn frem.

Han fortæller, at man let kan tro, at politiet er i den anden ende af røret.

På displayet kunne han se nummeret 96141448, som tilhører Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden opgav også et politinummer.

Den 62-årige blev informeret om, at hans navn havde været indblandet i noget dokumentfalsk i forbindelse med et lån på 90.000 kroner.

Det kunne han ikke forstå, for han havde ikke optaget noget lån.

Han havde heller ikke givet sit nem-id til andre end sin revisor for flere år siden, som personen i telefonen ellers fiskede efter.

De forsigtige spørgsmål og den skrattende forbindelse i telefonen gjorde den 62-årige en anelse mistænksom.

Hedder manden i den anden ende af telefonen virkelig Jonathan Johannesen? Og arbejder han hos politiet?

Han bad ham ringe via et andet nummer, og efter kort tid ringede han fra et teletidsnummer.

Efter nogle minutter afsluttede de samtalen, hvor den 62-årige ikke endte med at give nogle oplysninger videre.

Og det er netop det, han vil opfordre andre til: At holde værdifulde oplysninger tæt på kroppen.

Efterfølgende kontaktede han politiet for at tjekke op på mandens identitet.

Det fortæller den 62-årige mand til Skive Folkeblad.

Flere anmeldelser

Politiet kunne ifølge den 62-årige mand ikke finde en »Jonathan Johannesen« med det givne politinummer.

Politiet kunne ifølge manden selv heller ikke finde frem til, at hans navn var indblandet i noget dokumentfalsk.

Midt- og Vestjyllands Politi advarer nu mod den slags svindel.

I et opslag på Facebook skriver Midt- og Vestjyllands Politi, at de i den seneste uge har modtaget flere henvendelser fra borgere i kredsen, som er forsøgt svindlet på samme måde.

Også Østjyllands Politi har udsendt en advarsel i forbindelse med samme slags svindel.

Politiet opfordrer til, at man selv tjekker oplysningerne hos politiet.

Og at en offentlig myndighed aldrig vil bede om hverken nem-id eller cpr-nummer telefonisk.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland