Gå til hovedindhold
Lokalt

Skibonit med i ’Ex on the Beach’: »Det er det fedeste nogensinde« (video)

12-03-2019 KL. 20:58
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

 

Stripper, tatovør og nu også reality-deltager.

I januar skiftede 22-årige Cecilie Harder sin lejlighed i Skive ud med strand, sol og en luksuriøs villa i Mauritius.

Hun er deltager i den nye sæson af »Ex on the Beach«, som har premiere på Kanal 4 søndag den 17. marts.

Nogle af de opmærksomme brugere af blandt andet Facebook og Instagram har måske allerede spottet den unge skibonit i programmets introvideo.

- Jeg er tidligere blevet spurgt, om jeg ville være med i »Date mig nøgen«, og det ville jeg bare overhovedet ikke. Så jeg troede, det var det igen, da jeg blev kontaktet af en caster over Instagram, fortæller Cecilie Harder.

Det var dog ikke det nøgne datingprogram, men i stedet en billet til sol og hede lege.

- Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg har selv set det, så hvorfor ikke, siger hun med et lille grin.

Hun har heller ikke fortrudt deltagelsen.

- Det har været den fedeste oplevelse i mit liv, hvor der sker ting, der ikke før er set i programmet, lyder det fra realitybaben.

Hvad der kommer til at ske, kan hun ikke løfte sløret for.

- Men jeg er spændt på at se, hvilken rolle jeg får i programmet. Vi ved jo heller ikke, hvordan det er klippet sammen, så jeg glæder mig rigtig meget til at se det, fortæller den 22-årige deltager.

Når det netop er reality, ved Cecilie Harder godt, at hun nok ikke bliver vist præcis, som hun er hjemme i Skive.

Og at hendes deltagelse kan føre til grimme kommentarer fra seere.

- De kender mig ikke personligt, så de får kun mulighed for at danne sig et indtryk af mig på baggrund af min rolle, reflekterer den unge skibonit.

- Folk er også rigtig gode til at fokusere på det negative og al den drama, der bliver vist, fortsætter hun.

Derfor ved hun også godt, at hun risikerer at få negative kommentarer, når programmet går i gang.

- Men det rører mig ikke. Jeg er blevet mobbet, siden jeg var 10 år, så jeg har bygget et skjold op omkring mig, så jeg ikke tager kommentarerne til mig, fortæller Cecilie Harder.

Det er også en af årsagerne til, at hun takkede ja til oplevelsen.

For at hjælpe de andre mobbeofre i Danmark.

- Jeg vil rigtig gerne høres og give unge redskaber til at komme igennem mobning. Jeg tog selv lang tid om det, fortæller Cecilie Harder, der ofte oplever modgang på det sociale medie Jodel.

- Folk tør jo ikke sige det direkte til en, så de gør det, når jeg ikke ved, hvem de er, fortsætter hun.

At hun ikke tager kommentarerne til sig, er noget forholdsvist nyt.

- Det er først i de sidste tre år, jeg har lært ikke at lade det gå mig på. Var det gået ud over mig som 14-årig, havde jeg taget mit eget liv, siger Cecilie Harder.

- Jeg er glad for, hvis det kan gå ud over mig i stedet for unge piger, fordi jeg har fået opbygget et skjold, fortsætter hun.

Måske ligner Cecilie Harder ikke et mobbeoffer, når man kigger på tidligere og nuværende jobs.

Hun sagde sit job op som bartender sidste år for at springe ud som stripper. Ved siden af sine aftener som stripper tatoverer hun i en shop i Hadsund.

Det overrasker ikke, når man kigger på den unge kvindes krop.

Flere steder dækker blækket den brune hud.

- Jeg har lige et par enkelte tatoveringer, der betyder noget - men ellers er de bare for sjov. Jeg har for eksempel min chefs navn tatoveret, griner hun.

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland