Gå til hovedindhold
112

Skibonit truede flere på livet: Nu har han fået sin dom

23-02-2019 KL. 10:02
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Otte måneders fængsel.

Det kan en 39-årig mand fra Skive nu se frem til efter byrettens dom mandag eftermiddag.

- Det var anklagemyndighedens påstand, at han skulle have mellem otte og 10 måneders fængsel, så vi er fuldt ud tilfredse, siger anklager Kira Laugesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 39-årige blev dømt skyldig i seks forhold om intet andet end trusler.

Trusler mod socialrådgivere, private, læger og politi, der blandt andet lød på trusler med sætningerne »hvis du én gang mere ringer til politiet, så slår jeg dig ihjel«, »Jeg finder en gravko og kører den ind i kommunen« og »jeg tager til Christiania og henter et oversavet jagtgevær og kommer tilbage og skyder jer«.

- Han blev dømt i alle seks forhold, selv om han nægtede samtlige, siger anklager Kira Laugesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Mens anklagemyndigheden er tilfreds med straffen, har forsvarsadvokat Louise Tschernja bedt om betænkningstid.

Hun repræsenterer den 39-årige og skal først holde et møde med sin klient.

- Det er umiddelbart lige i overkanten med otte måneders fængsel, men det er for tidligt at sige, om vi anker dommen, siger Louise Tschernja.

Hun slår på, at de først skal læse dommen for at finde ud af, hvor enige dommer og lægdommere var i strafudmålingen.

- Hvis de var uenige, er chancerne for at få mindsket straffen i landsretten måske større, siger Louise Tschernja.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland