Gå til hovedindhold
Lokalt

Skibonitter er ikke meget for mundbind: - De er rigtig ubehagelige at have på

01-08-2020 KL. 16:26
Empty

Anne Nørgaard håber ikke, at det bliver nødvendigt at bære mundbind, når vi skal handle ind. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fra i dag gælder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om, at man opfordres til at bære mundbind, hvis man færdes steder, hvor man ikke kan holde den nødvendige afstand.

Det gælder eksempelvis i den kollektive trafik.

Men der er også tale om, at folk senere kan blive anbefalet at bruge mundbind, når man eksempelvis skal i supermarkedet.

Det er dog ikke alle skibonitter, Folkebladet talte med i City Vest lørdag eftermiddag, der synes om udsigten til at skulle bære mundbind.

- Jeg ville være træt af, hvis jeg ikke kunne gå ud og handle, uden at jeg skulle have mundbind på. Jeg arbejder som sygeplejerske, så jeg er vant til at gå med mundbind, men de kan også være trælse, siger Anne Nørgaard.

Heller ikke Ella Kruse håber, at det bliver nødvendigt med mundbind i eksempelvis supermarkeder.

- Jeg synes, det er okay i tog og busser, men jeg synes faktisk ikke, vi behøver mundbind i supermarkedet. Jeg kan godt holde den nødvendige afstand, og så synes jeg også, at mundbindene er rigtig ubehagelige at have på, siger Ella Kruse.

Den generelle holdning blandt de adspurgte er, at hvis det er myndighedernes anbefaling med mundbind, så er det også det, vi skal rette os efter.

Louise Würtz mener, at det er et spørgsmål om tilvænning.

- Er det mundbindene, der skal til, så vi kan holde coronavirussen nede, så skal jeg nok gå med mundbind. Og jeg tror bare, vi skal vænne os til det, så er det nok ikke så slemt, lyder det.

Indtil videre er det anbefalinger og ikke krav i forhold til mundbind i den kollektive trafik.

Læs flere kommentarer om mundbind og anbefalinger i Skive Folkeblad mandag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland