Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive-borgmester støtter op: 31 borgmestre sammen i appel om en hærvejs-motorvej

06-02-2019 KL. 06:36
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Foreløbig 31 jyske borgmestre udtrykker nu fuld støtte til ny midtjysk motorvej i kombination med udvidelser på motorvej E45.

Blandt dem er Peder Christian Kirkegaard (V), Skive Kommune, Ulrik Wilbek (V), Viborg Kommune, og H. C. Østerby (V), Holstebro Kommune.

De appellerer sammen med Hærvejskomitéen om en hurtig politisk beslutning, når nye analyser fra Vejdirektoratet er klar.

- Enigheden er meget markant. Det understreger, at det er en sag med bred opbakning og til gavn for hele landet, siger formand for Hærvejskomitéen, fhv. folketingsmedlem Poul Andersen, som fremlagde den fælles appel på komitéens generalforsamling mandag.

Også landspolitisk har en ny midtjysk motorvej bred opbakning, efter at flere analyser fra Vejdirektoratet har dokumenteret stort behov og en meget høj samfundsforrentning.

- Der har gennem flere år været et efterslæb i investeringer i vejnettet, og alle data viser, at E45 er ved at sande helt til. Her skal ske udvidelser, og anlægsarbejdet for parallelmotorvejen skal sættes i gang snarest muligt for at undgå trafikalt kaos på Vejlefjord-broen, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, Ans.

Folketingsmedlem Jesper Petersen, der blandt andet er skatteordfører for Socialdemokratiet og valgt i Sydjyllands Storkreds, deltog i en paneldebat under generalforsamlingen.

- En ny midtjysk motorvej vil være et vigtigt bidrag til udvikling og fremgang - derfor er den kommunale opbakning jo også så stor. Jeg vil arbejde for, at projektet står højt på listen, når der skal prioriteres i en forhåbentlig ny langsigtet plan for investeringer i infrastrukturen i Danmark. Og jo før vi træffer beslutninger, des før vil man kunne imødekomme den helt forståelige usikkerhed, der er blandt borgere langs de mulige linjeføringer, siger Jesper Petersen.

Vejdirektoratets miljøredegørelse og forundersøgelse præsenteres midt i 2019.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive

Kultur

Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande« Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande«

112

Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland