Gå til hovedindhold
Erhverv

Skive er næstbedst på landsplan: Sjældent har så mange haft et job

11-05-2019 KL. 08:38
Empty

Behovet for arbejdskraft er fortsat stort på Skiveegnen. Konjunkturen hjælper Skive Kommune godt i statistikken, når det gælder ledighed. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Virksomhederne higer efter arbejdskraft, og det kan mærkes hos Skive Kommune.

Ledigheden er nu så lav, at Skive Kommune har den laveste ledighed i Vestjylland. Og næstlaveste ledighed på landsplan.

Det glæder naturligvis sektionslederen hos kommunens afdeling, Job & Kompetence, Henrik Nielsen.

- Ledigheden er så lav i Skive Kommune, at vi nu har den laveste i Vestjylland på 2,6 procent, fortæller Henrik Nielsen.

Seneste uge har ledigheden været nede på 489 dagpengemodtagere. Og det er er mindre end det laveste niveau, antallet i løbet af 2018 nåede, konstaterer han.

Som sektionsleder har Henrik Nielsen svært ved at få armene ned. For tallet kan blive endnu bedre. Antallet af dagpengemodtagere ventes nemlig at falde yderligere i løbet af de næste uger.

Lokale virksomheders stigende behov for arbejdskraft udgør naturligvis en væsentlig faktor, men også Code of Care Skive har hjulpet til i statistikken.

Code of Care Skive arbejder for at få lokale virksomheder til at finde job til den yngre del af arbejdsstyrken, der står uden for arbejdsmarkedet. Det sker blandt andet ved at finde en række småjob, som i flere tilfælde har vist sig at blive til en lærlingekontrakt og/eller en fastansættelse i de pågældende virksomheder.

Det seneste halve år er det blevet ydet en stor indsats hos det lokale jobcenter. Siden oktober har der været et særligt fokus på netop langtidsledige. Altså personer som har været ledige i mindst 52 uger.

På landsplan er det kun Læsø Kommune, som har færre langtidsledige end Skive Kommune.

- Den forstærkede indsats har betydet, at vi på landsplan er nummer to blandt kommuner, der har forholdsvist færrest antal langtidsledige personer på dagpenge, siger Henrik Nielsen.

Han roser medarbejderne og den enkelte langtidslediges engagement og siger:

- Der er blevet ydet en særlig indsats af medarbejderne i samarbejde med den enkelte langtidsledige. Vi har sammen med den ledige udvist tro og vilje på, at det med en ihærdig indsats kan lade sig gøre at få det næste job.

Henrik Nielsen anerkender samtidig, at det store behov for arbejdskraft på Skiveegnen har bidraget, og siger:

- Det er klart, at den store efterspørgsel på medarbejdere fra virksomhederne har haft en stor aktie i, at det er lykkedes så godt, som tilfældet er.

Tallene fremkommer på baggrund af en opgørelse fra marts. Opgørelsen viser, at der var 37 langtidsledige såkaldte fuldtidspersoner i Skive Kommune. Det svarer til 7,2 procent af alle ledige personer i Skive Kommune.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland