Gå til hovedindhold
Kultur

Skive Festival: Ombyt din billet til næste år eller få pengene tilbage

18-04-2020 KL. 09:14
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Festival melder nu klart ud, at gæster, der har købt billet til årets aflyste festival, enten kan få ombyttet deres billet, så den gælder til næste års festival, eller få pengene tilbage.

Festival-arrangørerne siger, at det har »massiv økonomisk betydning«, at de fleste holder fast i billetten.

- Vi tilbyder dig at ombytte din billet til Skive Festival 2020 med en tilsvarende til 2021. Det gælder alle former for billetter både til festivalpladsen og til Campen. Vælger du at beholde billetten, giver du samtidig vores festival en afgørende opbakning. Det har massiv økonomisk betydning for foreningen bag Skive Festival, at de fleste holder fast i billetten. Alternativt får du selvfølgelig mulighed for at få din billet refunderet, lyder det fra arrangørerne bag Skive Festival i et opslag på Facebook fredag eftermiddag.

Flere har allerede tilbudt at donere deres billet til festivalen og købe en ny til 2021.

- Det er vi glade for, ja, det varmer vores hjerter. Vi kan love jer, at programmet bliver lige så godt som i år, lyder det fra Skive Festival-arrangørerne.

De oplyser, at man på hjemmesiden skivefestival.dk og på festivalens Facebook-side snarest vil kunne finde en vejledning til, hvordan man ombytter sin billet med en tilsvarende til Skive Festival 2021 eller får den refunderet.

- Når vi har fået helt styr på det praktiske, skriver vi også direkte til dig på den mailadresse, du har registreret i vores system. Vi håber, du vil have lidt tålmodighed med os, så vi får tid til at danne os et overblik over både det praktiske og teknikken, oplyser arrangørerne.

Skive Festival er ligesom sommerens øvrige store festivaler blevet aflyst på grund af forbuddet mod store forsamlinger, som varer til og med august.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland