Gå til hovedindhold
Sport

Skive fH dominerede i Dalum

15-12-2018 KL. 15:48
Empty

Tobias Rasmussen viste igen vejen for Skive fH. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive fH så ud til lige at skulle bruge et par minutter til at vågne, da de lørdag afsluttede håndboldåret med udekampen mod HC Odense. Kulissen var da heller ikke ligefrem inspirerende foran lidt mere end 100 fremmødte tilskuere i Dalumhallen.

Hjemmeholdet startede bedst og bragte sig foran 4-2, men da nogle Odense-tilskuere lidt forsinket satte deres trommer i spil, slog det også takten an for skibonitterne, som efter små 11 minutter tog føringen for første gang i kampen.

Og derfra var det Ole Bitschs mandskab, der satte sig fuldstændig på sagerne.

Mads Meldgaard var storspillende i målet, og da Skive fH samtidig formåede at slå kapital af det i angrebet, var forskellen syv mål ved pausen. 10-17 i Skive-favør.

Selvom HC Odense fik en fin start på anden halvleg, lå det rimelig tidligt fast, at de sidste 30 minutter udelukkende var et spørgsmål om at få afgjort, hvor stor forskellen skulle blive på måltavlen. Spænding blev der aldrig. Tættest var hjemmeholdet på, da de efter 43 minutter havde reduceret forspringet til fem. Men så trykkede gæsterne bare lidt på speederen igen.

Tobias Rasmussen orkestrerede angrebsspillet fremragende, og ifølge Skive fH’s eget statistikprogram noterede han sig da også for uhørte 17 assists i undervejs

Samtidig var træfsikkerheden i top i Skive-offensiven og med hele fem mand med seks mål hver - Tobias Rasmussen, Joshua Grace, Jeppe Kjærulff, Rasmus Kier og Daniel Guldsmed - endte det hele en kæmpesejr på 36-25 til Skive fH.

Dermed holder tropperne jul på 1. divisions tredjeplads med tre point ned til nummer fire.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland