Gå til hovedindhold
Sport

Skive fH fik vital sejr i Tønder

10-03-2019 KL. 18:56
Empty

Emil Grønbech med et venstrehånds-svirp i Tønder her til aften. Grønbech scorede seks gange, og Skive vandt 32-25. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det blev en aldeles fremragende søndag for Skive fH's håndboldherrer. Efter at have tabt to kampe i træk kom der igen snit over spillet mod TM Tønder, som blev besejret i egen hule med 32-25.

Tønder lå placeret som nummer 2 i rækken, så på den konto var der i allerhøjeste grad tale om bonuspoint for skibonitterne. Og dem fik de reelt to flere af tidligere på dagen, da Team Sydhavsøerne tabte i Odder.

Sydhavsøerne gik nemlig ind til weekenden med en mulighed for at vippe Skive ned fra tredjepladsen og væk fra muligheden for at spille kval-spil om oprykning. Men nu er der igen slået et fornuftigt hul på 3 point. Og ydermere blev der sat selvtillid i banken til en måske forestående duel med TM Tønder, som er den sandsynlige modstander i første del af kval-spillet.

Skive førte hele kampen og med 19-15 ved pausen. TMT kom aldrig nærmere end to måls forskel efter pausen - det skete to gange, men begge gange svarede SfH'erne igen med tre mål på stribe.

Emil Grønbech blev topscorer med seks mål, mens både Tobias Jørgensen, Rasmus Kier og Daniel Guldsmed blev noteret for fem.

Læs mere om kampen i Skive Folkeblad mandag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland