Gå til hovedindhold
Sport

Skive fH sejrede i premieren

08-09-2018 KL. 15:34
Empty

Hjemvendte Nickolei Jensen styrede spillet med hård hånd og splittede flere gange Frederikshavn-forsvaret helt ad med sine afleveringer. Foto: Benjamin Christensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Lørdag eftermiddag var ventetiden forbi for Skive fH’s håndboldherrer, som indledte sæsonen med et opgør hjemme i KCL Skive mod Frederikshavn. Forventning blev afløst af forløsning, da de 60 minutters håndbold på det blå gulv var et overstået kapitel. Det blev nemlig til en sejr på 34-28 til skibonitterne.

Det holdt ellers længe hårdt for Ole Bitschs tropper. De nordjyske underdogs gik til opgøret med masser af gåpåmod, og kort før pausen var gæsterne endda i front med et enkelt mål.

En fin afslutning på halvlegen fra Skive fH fik dog rettet op på det, og således kunne holdet gå til pause foran med 15-14.

Efter pausen var Frederikshavn fortsat godt med indtil stillingen 19-19. Derfra satte Skive fH sig på sagerne, og Nicklas Graugaard, der var blevet skiftet ind i buret, tog godt fra. Kombineret med skarphed i den anden ende af banen betød det, at hjemmeholdet pludselig var foran 23-19 i en fase af kampen, hvor især fløjspillerne Rasmus Kier og Jeppe Kjærulff kom nemt til scoringerne.

Overtaget og føringen gav skibonitterne ikke slip på igen, og efterhånden som nordjydernes kræfter slap op, blev det kun et spørgsmål, hvor stor sejren skulle være.

Til sidst blev den på seks mål med slutcifrene 34-28, og Skive fH kunne dermed sætte de første to point ind på kontoen.

Topscorer for hjemmeholdet blev Rasmus Kier, der fik nettet til at blafre ni gange.

Stoholm var lørdag i Ølstykke for at møde HØJ, som det lykkedes at besejre i begge kampe sidste sæson. Det blev imidlertid ikke alle gode gange tre, men i stedet et klart nederlag på 20-29. Sonny Landberg, Johnny Landberg og Per Ryberg delte topscorerværdigheden med hver fire mål.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland