Gå til hovedindhold
Sport

Skive fH sejrede på svær udebane

03-11-2019 KL. 17:57
Empty

Jesper Sørensen i målet var stærkt medvirkende til, at Skive fH fik to dejlige point i Tønder. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

 

Åh nej.

Sådan var følelsen, da TM Tønder i anden halvleg af dagens kamp i 1. division gik fra 15-19 til en føring på 23-21.

For Skive fH har før været godt med i kampene på den svære udebane i Tønder uden at få point.

Men den spillemæssige krise på 5-10 minutter blev denne gang overvundet af vilje og dygtighed, og ikke mindst målvogter Jesper Sørensen steppede op, da det skulle afgøres.

Flere flotte redninger i løbet af det sidste kvarter banede vejen for nogle lette kontrascoringer, og så kunne Skive fH tage hjem fra det sydjyske med en sejr på 31-26.

Og sejren må siges at være fortjent.

Skive fH var i teten fra nærmest første fløjt, men et direkte rødt kort til Emil Grønbech i første halvleg ødelagde noget af rytmen.

Alligevel førte gæsterne i mere end 40 minutter, inden Tønder på ganske kort tid altså fik vendt op og ned på tingene.

Men reaktionen kom, og i slutfasen stemplede flere ind offensivt. Daniel Guldsmed, Moussa Dembele og Rasmus Kier udnyttede mulighederne.

Sejren betyder, at Skive fH holder trit med TMS Ringsted i toppen af 1. division med 15 point. Kun et enkelt efter sjællænderne.

Mere i bladet mandag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland