Gå til hovedindhold
Sport

Skive fH tabte med et mål i Fredericia

22-10-2017 KL. 15:54
Empty

Peter Krogh kunne have sikret det ene point til allersidst i eftermiddagens udekamp mod Fredericia. Men det blev til et nederlag på 22-23. Arkivfoto: Benjamin Christensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det blev aldrig Skive fHs kamp, da holdet søndag eftermiddag gæstede Fredericia HK.

På intet tidspunkt i løbet af kampen var Skive foran eller i kontrol. Til gengæld blev der kæmpet, og flere gange lykkedes det holdet at komme tilbage på omgangshøjde med værterne, senest ved Jeppe Hansens scoring til 22-22 med et minut tilbage.

Men det lykkedes efterfølgende for Fredericia at score, og senere reddede hjemmeholdets største profil - målvogter Jimmi Andersen, Peter Kroghs forsøg, og dermed måtte Skive fH-lejren rejse skuffede hjem.

Men nederlaget var ikke ufortjent. Spillet nåede aldrig topniveau eller noget, der mindede om det, og det var kun i korte perioder, at enkelte spillere lyste op.

Mest ros må gå til målvogter Mads Meldgaard, der var manden, der holdt Skive fH inde i kampen i anden halvleg med en stribe gode redninger.

Topscorere for Skive fH blev Mathias Bitsch og Jeppe Hansen med hver fire mål.

Reportage i bladet mandag.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland