Gå til hovedindhold
Erhverv

Skive Folkeblad flytter trykning af avisen

16-06-2020 KL. 09:02
Empty

Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Folkeblads læsere og annoncører vil ikke mærke forskel, men fra 3. juli vil Folkebladet, ugeaviserne Midt På Ugen og Vinderup Nyt samt diverse tillæg blive trykt på OTM-trykkeriet i Ikast.

Skive Folkeblads rotations-trykkeri på Gemsevej lukkes, og det betyder syv færre ansatte omkring trykkeri og pakkeri i Skive. Der vil dog fortsat være pakkeri samt distributionsafdeling på Skive Folkeblad - udover redaktion, annonceafdeling, grafisk afdeling og økonomi-afdeling.

Tryk-markedet er kraftigt vigende i Danmark. Der har i de senere år været et stort fald i antallet af Skive Folkeblads eksterne trykopgaver. Markedet er presset, og Folkebladets bestyrelse vurderer ikke, at økonomien hænger sammen ved fortsat selvstændig trykkeridrift.

Skive Folkeblads bestyrelse konstaterer, at det er »en samlet vurdering af økonomi og fremtidig trykmarked«, der danner grundlag for beslutningen om at lukke rotations-trykkeriet.

OTM-trykkeriet i Ikast trykker blandt andet Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis og en lang række ugeaviser. Derudover har trykkeriet også en række andre trykopgaver. Der er indgået en flerårig trykkontrakt mellem Skive Folkeblad og OTM.

Skive Folkeblad har haft eget trykkeri siden avisens start i 1880, men udviklingen i dansk dagspresse er gået i retning af stadig færre - men større - rotationstrykkerier og et øget samarbejde mellem dagbladene, også om trykning af aviser.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland