Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive Kaserne kan godt få flere folk af kommende forlig

12-10-2017 KL. 16:07
Empty

Soldater fra Skive Kasernes ingeniørregiment kan blandt andet etablere broer i felten. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kaserne kan godt blive forsynet med nye folk, når Folketinget senere på året finder sammen om et forsvarsforlig, der blandt andet betyder, at Danmark får en ny brigade med 4000 soldater, der skal forstærke Danmarks indsats i udlandet.

Det vurderer, Annette Lind (S), medlem af Folketingets forsvarsudvalg.

- Der er gode chancer for, at Skive også kan få tilført folk på grund af forsvarsforliget, og det passer meget fint sammen med regeringens plan om at styrke yderområder med nye arbejdspladser, at Skive og Holstebro får tilført nogle arbejdspladser, siger Annette Lind, der stammer fra Salling og er valgt til Folketinget i Holstebrokredsen.

Hun lægger blandt andet vægt på, at en ny brigade skal forsynes med flere funktioner, herunder funktioner Skive Kaserne med Danmarks eneste ingeniørregiment råder over.

Skive Kommune ér i gang med at udarbejde argumenter for, at Skive Kaserne bliver forstærket af forsvarsforliget.

Peder Christensen, Socialdemokratiets ordfører i Skive Byråd, har taget kontakt til sit partis forsvarsordfører Henrik Dam Christensen, ligesom han har talt med repræsentanter for andre partier i Skive Byråd om, at de skal tage kontakte med deres partiers forsvarsordførere i Folketinget.

- Hvis ikke, vi råber op, er jeg bange for, vi bliver forbigået. Men den seneste udflytning af statslige arbejdspladser så vi, at det var steder, der i forvejen var gang i, der fik de fleste af de arbejdspladser, der blev flyttet fra hovedstaden, siger Peder Christensen.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland