Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive Kommune er blandt de dyreste steder at tage kørekort

24-03-2019 KL. 19:46
Empty

Skive Kommune er blandt de dyreste steder i hele landet at tage sit kørekort. Arkivfoto: Colourbox

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er ikke billigt, når du vil tage kørekort i Skive Kommune.

Her skal du i gennemsnit betale 14.283 kroner for et kørekort, og prisen for en enkelt lektion ligger på 498 kroner.

Det er 1376 kroner mere end dine venner i Herning Kommune, 791 kroner mere end i Holstebro Kommune og 486 kroner mere end i Viborg Kommune.

Faktisk er Skive Kommune det femtedyreste sted i hele andet at tage sit kørekort.

Det viser en analyse fra ShopAlike, der har samlet data fra 763 køreskoler og kørelærere over 89 kommuner.

I Region Midtjylland er det kun Struer Kommune, der er dyrere end Skive Kommune.

Der betaler man 117 kroner mere for sit kørekort end i Skive.

Kørelærer Søren Mark fra Højslev har umiddelbart ikke noget bud på, hvorfor Skive er blandt de dyreste steder i landet at erhverve kørekort.

- Det kan jeg ikke forklare, men det er bare det, det koster. Der er i hvert fald ikke umiddelbart noget, der gør, at det skulle være dyrere her end andre steder, siger Søren Mark, der også er formand for Dansk Kørelærer Union - afdeling Nordvestjylland.

Det er kørelærerne selv, der bestemmer, hvad de tager i samlet pakkepris for et kørekort. Prisen skal bare holde sig inden for lovens rammer.

Rammerne siger, at et kørekort skal koste minimum 6.999 kroner, mens det ikke må koste mere end 20.915 kroner.

Gennemsnittet for hele landet ligger på 12.956 kroner, og gennemsnitsprisen for en lektion er 480 kroner.

Billigst i Greve

Ifølge analysen er det billigst at tage kørekort i Greve Kommune. Her koster et kørekort 10.679 kroner.

Dyrest er det i Fredericia, hvor det koster 14.712 kroner.

Morsø er iøvrigt det næstdyreste sted at tage kørekort. På Limfjordsøen koster det 14.450 at tage et kørekort.

Hvis man kigger på regionerne samlet set, er Region Syddanmark det dyreste sted, mens Region Midtjylland er næstdyrest, og Region Hovedstaden er det billigste sted.

Undersøgelsen bygger på 217 køreskoler i Region Midtjylland. Det er den landsdel, der er klart flest køreskoler.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland