Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive Kommune skærer igennem: Ansatte skal holde sig hjemme i 14 dage efter udlandsophold

21-03-2020 KL. 08:24
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Et læserbrev i Skive Folkeblad har for alvor sat sindene i kog hos en del borgere.

Peter Søndergaard fra Skive skrev læserbrevet, efter han havde snakket med flere folk, der er tilknyttet hjemmeplejen.

Essensen i læserbrevet var, at det ikke ville bremse smittekæden, hvis ansatte i hjemmeplejen skulle møde på arbejde, selv om de lige var kommet hjem fra ferie.

Det blev også beskrevet, at ansatte kom på arbejde, selv om de var forkølede og hostede.

- Det er også korrekt, at folk blev sendt på arbejde, selv om de lige var kommet hjem fra ferie. Det blev de, fordi vi også på det tidspunkt fulgte udmeldingerne fra myndighederne, siger Lars Olesen, der er chef for Pleje- og Visitation.

Læserbrevet blev bragt i avisen torsdag, og allerede fredag formiddag har Skive Kommune reageret.

Nu melder kommunen ud, at den følger Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger, og det betyder, at alle, der kommer hjem fra udlandet, opfordres til at holde sig hjemme i 14 dage.

Anbefalingerne vil fremadrettet også gælde for medarbejdere i Skive Kommune, herunder sundheds- og plejepersonale.

- Det er simpelthen for svært for os at vurdere hver enkelt, så vi har truffet den beslutning, at alle, der kommer hjem fra udlandet, skal være hjemme i 14 dage, siger Lars Olesen.

I forhold til sygdom er Sundhedsministeriets officielle udmelding, at medarbejderne i sundheds- og plejesektoren har en særlig forpligtigelse til at være opmærksomme på symptomer. Og hvis de oplever symptomer på sygdom, skal medarbejderen tage hjem.

- Jeg vil gerne fastslå, at det naturligvis gælder, at vores medarbejdere ikke skal gå på arbejde, hvis de oplever symptomer på sygdom. Coronasmitte eller ej, det gælder altid, at medarbejdere ikke skal møde syge på arbejde, siger Jan Lund-Andersen, direktør for Kultur og Familieforvaltningen og talsmand for kommunens krisestab.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland