Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive Kommunes ansatte skal formentlig igen arbejde hjemme

19-09-2020 KL. 07:00
Empty

Her ses Skive Kommune krisestab under stabens møde i byrådsalen i Skive mandag. Staben mødes hver dag. Foto: Skive Kommune

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommunes corona-krisestab mødes mandag morgen for at drøfte den aktuelle corona-situation lokalt, efter statsminister Mette Frederiksen fredag eftermiddag strammede restriktioner på grund af coronavirus.

Smittetallet ligger fortsat lavt på Skiveegnen, men de nye retningslinjer skal Skive Kommune som virksomhed have indarbejdet. Nogle af dem træder i kraft lørdag - og de vil blive ekspederet, så Skive Kommune matcher kravene lørdag.

Mødet mandag skal sikre, at kommunen fortsat er på forkant med den lokale smittespredning og drøfte eventuelle nye tiltag i forlængelse af pressemødet.

- Vi har heldigvis fortsat et lavt antal smittede pr. 100.000 borgere. Tallet hos os lå fredag på 13, mens det i en række andre kommuner lå på flere hundrede. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at fastholde det relativt lave antal smittetilfælde. For det kan være en alvorlig sygdom for dem, der bliver ramt. Derfor er vi klar til at rykke, hvis der skulle komme nye retningslinjer, som vi skal være hurtige til at implementere, siger Lars Harder, der er direktør i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og formand for Skive Kommunes corona-krisestab.

Det er ikke sikkert, det bliver nødvendigt at genindsætte krisestaben på samme måde som i foråret, hvor staben havde daglige møder.

- Men vi tager situationen alvorligt og samles på mandag for at være sikre på, at vi er fuldt opdaterede på situationen på alle vores områder, siger Lars Harder.

Mette Frederiksen anbefaler, at alle ansatte i private og offentlige virksomheder, der kan arbejde hjemme, gør det.

- Det vil vi også forholde os til på mandag, men min umiddelbar formodning er, at medarbejdere, der kan arbejde hjemme, kommer til at gøre det, siger Lars Harder.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland