Gå til hovedindhold
Sport

Skive Løbet vil have folk til at løbe - hver for sig

01-09-2020 KL. 14:45
Empty

Både små og store gav den gas søndag til Skive Løbet. Foto. Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Om halvanden uge skulle flere tusinde løbere have deltaget i Skive Løbet. Men på grund af coronasmitten blev det traditionsrige løb allerede i foråret aflyst.

Arrangørerne af Skive Løbet håber dog alligevel, at folk har lyst til at snøre løbeskoene og få nogle kilometer i benene i den gode sags tjeneste.

Skive Løbet er nemlig i år blevet omdøbt til »Skiveegnens Virtuelle Motionsweekend«, som foregår i den kommende weekend den 5.-6. september.

Man vælger selv, hvilken af de traditionelle distancer, man vil løbe, cykle eller gå. Løbedistancerne spænder fra 2,6 til 21,1 kilometer, mens cykelruterne varierer fra 26 til 101 kilometer.

Men i modsætning til tidligere udgaver af Skive Løbet bliver det altså ingen folkefest på Strandtangen.

- Nu hvor vi ikke kan få lov at samles, må vi løbe sammen hver for sig, siger Viggo Poulsen, der er formand for Skive Løbet.

- Du kan løbe lige nøjagtig, hvilket tidspunkt det skal være. Hvis ikke man kan løbe i weekenden, løber man bare på et tidligere tidspunkt før den 5.-6. september. Det er bare ens resultat, der skal registreres online i weekenden den 5.-6. september, forklarer Viggo Poulsen.

Sidste år stillede flere end 3000 løbere til start, og Viggo Poulsen håber, at mange også har lyst til at deltage i den virtuelle udgave af Skive Løbet.

- Jeg har ingen ide om, hvad det kan give af kroner og øre, men jeg håber da på en pæn opbakning.

Det koster 50 kroner at deltage, og hele overskuddet går til Hospice Limfjord i Skive.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland