Gå til hovedindhold
Sport

Skive slap Kock: Vil have mere spilletid

07-12-2017 KL. 09:59
Empty

Matchvinder-rollen i Brabrand og 20 mål på JS-niveau var ikke nok til at sikre Andreas Kock et SIK-tilbud, der var interessant nok til at blive. Foto: Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

»Egen avl«, søn af moderklubbens formand, topscorer, seriøs og lynhurtig: Alle disse positive forhold var ikke nok til at sikre fodboldangriber Andreas Kock en tilfredsstillende aftale for 2018 i Skive IK-regi.

- Jeg fik tilbudt en aftale, men det var småpenge - og jeg havde vel håbet på lidt mere - i lyset af, at jeg har reelt har spillet gratis i klubben i mange år.

Det siger 20-årige Kock, som ved siden af fodbolden passer et job som service-medarbejder hos A/S Dahl Pedersen.

Han var en af de fire spillere, der i sidste uge ikke fik forlænget sin aftale med den lokale 1. divisionsklub - også selv om der i løbet af 2017 er faldet mange roser af til ham, blandt andet for 20 scoringer på JS-niveau samt en matchvinderrolle i divisionskampen mod Brabrand.

- Det var en afvejning mellem økonomi og spilletid, og jeg er villig til at gå et trin eller to ned til gengæld for fast spilletid. Nu er jeg på jagt efter en DS- eller 2. divisionsklub, der kan bruge mig, og hvor jeg kan få mine udgifter dækket, siger Andreas Kock, der i grundet sin status som marginalspiller i divisionstruppen har oplevet »fodboldfri« weekender, når han ikke er blevet skiftet ind - og samtidigt ikke har kunnet spillet for reserverne.

- Sådan er vilkårene, og det vidste jeg godt, men nu går jeg så efter et sted, hvor jeg kan være lidt mere sikker på at spille. Det tilbud, jeg fik af SIK, var ikke så stort, at det kan opveje lange bænkperioder, slutter han.

De øvrige spillere, der ikke endte med at fortsætte i SIK-regi i denne omgang, var målmand Emil Kobberup, Oliver I. Pedersen og Jeppe Bjerregaard

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland