Gå til hovedindhold
Erhverv

Skive-trykkeri har travlt: Har trykt Kim Larsen-bog i over 100.000 eksemplarer

12-12-2018 KL. 13:26
Empty

De seneste uger har Specialtrykkeriet Arco, Gemsevej i Skive, trykt over 100.000 eksemplarer af »Mine Unge År«, fortæller projektleder Eva Thorup Kieldsen fra Specialtrykkeriet Arco. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der bliver talt om det inden for branchen, og hos Specialtrykkeriet Arco i Skive er de stolte.

- Det er da stort at være med til at lave sådan en bog. Det giver selvfølgelig også en god omtale, siger projektleder Eva Thorup Kieldsen.

Det er forfatter Jens Andersens bog om Kim Larsen, »Mine Unge År«, som den 4. december blev udgivet på Politikens Forlag, der er baggrunden for stolthed hos det lokale trykkeri på Gemsevej.

Det er nemlig her, de første mange tusinde eksemplarer af bogen er blevet trykt.

Det første oplag blev leveret i slutningen af november, og siden er der sat gang i yderligere tre oplag.

- Vi er i gang med 4. oplag, og så har vi trykt over 100.000 eksemplarer, fortæller Eva Thorup Kieldsen.

Trykningen er kommet på et tidspunkt af året, der sædvanligvis byder på travlhed hos det lokale firma. Og sådan er det også i år, så der arbejdes i bogstaveligste forstand på højtryk for at nå det hele.

Medarbejderne har arbejdet dag og nat, og alle har ydet en kæmpe indsats for at nå det hele, fastslår Eva Thorup Kieldsen.

- De første 70.000 bøger leverede vi den 4. december. Vi arbejder alt det, vi kan, siger hun.

Der arbejdes stadig på bogen, fortæller Eva Thorup Kieldsen.

Næste uge leveres de foreløbig 13.500 sidste eksemplarer.

Efter trykning, falsning og garnhæftning bliver bogmaterialet sendt til Randers hos Centrum Bogbinderi, der samler de mange tusinde eksemplarer.

At trykke »Mine Unge År« er noget, der giver prestige inden for branchen, vurderer den lokale projektleder.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland