Gå til hovedindhold
Erhverv

Skive-trykkeri opkøber lokal konkurrent og flytter

09-08-2019 KL. 14:20
Empty

Trykkeriet VIBLA flytter nu til Væselvej i Skive, hvor trykkeriet har købt det stolte, lokale Thorvig Tryk A/S. Fra venstres ses Johnny Thorvig, Henning Viborg, Winnie Henriksen Thorvig og Ole Lavesen. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

VIBLA ApS på Jegstrupvej i Skive har længe ledt efter nye og større lokaler.

Dem får de nu, og samtidig udvides kapaciteten. Mandag den 12. august flytter VIBLA sine aktiviteter til Væselvej i Skive, hvor virksomheden har opkøbet Thorvig Tryk A/S.

VIBLA, der ejes af Ole Lavesen og Henning Viborg, overtager samtlige aktiver i Thorvig Tryk A/S. Også erfarne folk følger med.

Overtagelsen sker i forbindelse med et generationsskifte hos Thorvig Tryk.

- Vi syntes, at tiden var kommet til at drosle ned og lade yngre kræfter komme til. Og da vi gennem flere år har haft et godt og tæt samarbejde med VIBLA, var det meget nærliggende, at det var VIBLA vi skulle prøve at indlede forhandlinger med. De forhandlinger er til vores store tilfredshed lykkedes, siger Johnny Thorvig.

Han mener, at netop overtagelsen fra VIBLA også er godt for kunderne, og siger:

- Vi ved, at mange af vores kunder også efterspørger nogle af VIBLAs andre produkter, såsom merchandise, bannere og andet. Vi er meget tilfredse med, at vi fandt en god løsning og endda en løsning, hvor vi og vores medarbejdere stadig har ansættelse i virksomheden.

Johnny Thorvig glæder sig over sit virke gennem 46 år, i hvilken periode mange kunder har været trofast. Og han håber naturligvis, at det vil fortsætte i den nye konstellation.

- Vi ønsker at takke for den tillid, vores kunder gennem 46 år har vist Thorvig Tryk, og håber at den vil blive videreført til VIBLA. Vi glæder os rigtig meget til fremtiden og håber, at vores kunder vil tage godt imod VIBLA som de nye ejere, siger Johnny Thorvig.

Om overtagelsen siger direktøren hos VIBLA, Ole Lavesen:

- Gennem mange år har både Henning (Viborg, red.) og jeg set op til Johnny (Thorvig) og Winnie (Henriksen Thorvig, red.) og deres måde at drive trykkeri på. Stor faglighed og en eminent kundeservice har gennem mange år været et vigtigt varemærke for trykkeriet. Den stil ønsker vi at videreføre, og samtidig vil vi tilføre Thorvig Tryks nuværende kunder en række nye produkter inden for bannere og merchandise.

Hos VIBLA er der også stor tilfredshed med, at det er lykkedes at få en aftale i stand, der medfører, at den erfarne arbejdskraft hos Thorvig Tryk flytter med til VIBLA:

- Samtidig er vi utroligt glade for at kunne beholde Winnie, Johnny og Thorvigs trykker, Lars Jensen, i virksomheden, siger Ole Lavesen.

Overtagelsen er officielt sket pr. 1. august.

joan

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland