Gå til hovedindhold
Lokalt

Skolevej vurderes nu som ufarlig: Elever står til at miste skolebussen

19-08-2019 KL. 06:19
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det kan blive med livet som indsats, at skoleelever i Fjends skal komme i skole efter uge 43.

Teknisk forvaltning i Viborg Kommune har nemlig været på rundtur i kommunen og vurderet trafiksikkerheden på vejene til og fra skolerne uden for byerne.

Og i Fjends lyder vurderingerne, at de fleste skoleveje slet ikke er så trafikfarlige, som de ellers har været kategoriseret som i mange år.

Og når trafiksikkerheden stiger, forsvinder skolebussen, og det betyder, at nogle elever må cykle mellem lastbiler og tæt trafik.

Ud fra forvaltningens vurderinger er der ikke en eneste trafikfarlig vej for samtlige elever fra 0.-9. klasse i hele Vestfjends.

Også flere veje i Østfjends er blevet klassificeret som mindre trafikfarlige. Blandt andre Holstebrovej mellem Daugbjerg og Mønsted.

Den er nu kun farlig for elever til og med 6. klasse.

Men forvaltningen rammer helt forbi skiven, mener byrådsmedlem Claus Clausen (V), Vroue.

- Jeg havde aldrig nogensinde regnet med, at der ville ske en så stor nedgradering af skolevejene i Fjends, som der er lagt op til. Jeg kommer ikke til at lægge navn til de her ændringer, for de holder simpelthen ikke vand, siger Claus Clausen.

Sidste år gav byrådet forvaltningen mandat til at gennemføre de eventuelle ændringer.

Midt- og Vestjyllands Politi skal dog godkende ændringerne, før de bliver til virkelighed.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland