Gå til hovedindhold
Erhverv

Slagteri tager ingen chancer efter flere smittede: To afdelinger skal corona-testes

21-10-2020 KL. 10:37
Empty

Fjerkræslagteriet ved Vinderup kan være på vej mod en økonomisk bedre tid. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der er travlt ved podepindene på fjerkræslagteriet ved Vinderup. I løbet af onsdag vil medarbejdere fra to afdelinger blive testet for at se, om nogen af dem skulle være smittet med covid19.

Det bekræfter administrerende direktør hos HkScan Denmark, Jukka Nikkinen, som følger situationen tæt, efter i alt 13 medarbejdere de seneste dage er konstateret smittet.

- Vi tester to afdelinger, og den ene afdeling er de medarbejdere, som ikke har været på job siden sidste onsdag. Den afdeling, som har været ramt, tester vi for tredje gang, fortæller Jukka Nikkinen.

Medarbejderne bliver testet med en såkaldt kvik-test, der i løbet af meget kort tid giver et resultat. Og det er et stærkt ønske fra ledelsen, der både af hensyn til produktion og tryghed for medarbejderne ønsker hurtigst muligt at få et svar på, om nogen er smittet.

Jukka Nikkinen fortæller også, at flere medarbejdere og deres fagforening har givet tilbagemeldinger om, at der er tilfredshed med den måde, hvorpå virksomhedens ledelse håndterer situationen.

- Vi har valgt at være meget åbne omkring corona. Og det var noget, vi allerede besluttede tilbage i marts, ligesom vi arbejder på at få hurtige testresultater, så folk kan få et svar. Det er meget følsomt, hvis nogen er smittet, og vi ved, at rygterne hurtigt kan begynde at løbe. Det har vi intet ønske om, så vi er nødt til at være meget åbne og hurtige i vores kommunikation omkring situationen, siger han.

Selvom der i dag vil blive lavet omfattende test på fjerkræslagteriet på Tværmosevej, så vil der også senere komme test. Allerede nu er det besluttet, at virksomheden vil få foretaget test to måske tre gang mere:

- Vi vil teste, indtil vi ikke længere kan påvise virus, siger Jukka Nikkinen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland