Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Smertefulde interne opgør

17-10-2020 KL. 09:38
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Borgerkrig er vel den værste form for krig. Når naboer, når mennesker i samme land, går i indbyrdes krig - når den man talte godt med for nylig pludselig bliver en fjende, så kan det ikke blive meget værre. Så er det borgere i samme land i krig med hinanden. Det er ubærligt og tager generationer at komme over. Tænk blot på eks-Jugoslavien.

Man skal ikke sammenligne en borgerkrigs ufattelige rædsler med voldsom uenighed og kamp indbyrdes i foreninger eller partier. Slet ikke. Det er en ganske anden verden - uden døde og kvæstede. Men selve det at være vildt uenig med og kæmpe mod nogen, som man burde være forbundet med, er en del af de dramatiske partipolitiske opgør, der jævnligt hærger i Danmark.

De huskes stadig af mange, hvordan de konservative i flere omgange blev kastet ud i magtkampe. Og det huskes, hvordan Nyrup-fløjen og Auken-fløjen kæmpede om magten i S for godt 28 år siden. I nyere tid har vi blandt andet oplevet voldsomme opgør i Venstre, SF og Dansk Folkeparti - og nu har det i 10 dage braget løs med internt opgør hos Radikale Venstre.

Partiernes interne »krige« har for det meste nogle faste ingredienser: Det er en kamp om magt i partiet og personopgør - og ofte også uenighed om, hvilken kurs partiet skal føre. Og kampen føres ofte med en uforsonlig, barsk tone - og det er ikke blevet bedre af, at nutidens opgør også føres på Facebook og andre sociale medier, hvor en negativ, anklagende tone ofte breder sig som en steppebrand.

Den gode nyhed for partier, der oplever interne opgør, er, at det får en ende! På et tidspunkt. Nogle gange ledsages en afklaring med, at nogle i partiet melder sig ud eller skifter til andre partier - det skete f.eks stor stil ved SF-opgøret. Andre gange kommer der en forsoning, der som regel er betinget af, at de stridende parter ser en nødvendighed i at blive enige, undskylde og tilgive - og komme videre. Forsoningen kræver under alle omstændigheder evne og vilje til at sætte sig ned omkring et bord og få talt tingene igennem i en ordentlig tone. Undertiden hjælper det også på enigheden i en folketingsgruppe, at de gerne vil genvælges af vælgerne, og vælgerne stemmer ikke på partier, der bliver ved med at slås indbyrdes...

Det aktuelle opgør hos de radikale er det første, hvor krænkelser - i dette tilfælde leveret af partilederen - er blevet ét af elementerne i det interne opgør - blandt andet fordi fortielser og løgne blev en følgesvend. Senere er andre elementer tilført opgøret, men med sikkerhed vil elementet med krænkelser - og håndteringen af det - være blevet bemærket i alle partier på Christiansborg, thi de kender med sikkerhed alle til eksempler på krænkelser.

Der vil komme andre sager, og måske skal partier - og andre - også betænke, hvordan man forhindrer, at vilkårlighed og retsløshed indfinder sig. Provst i Skive Provsti, sognepræst i Egeris, Betty Ahrenfeldt, har et tænksomt bidrag i dagens »Folk og Kirke« her i avisen. Det er ikke om de radikale - men om frygt for »folkedomstolen«.

Hun understreger selvfølgelig, at »voldtægt, sexchikane og magtmisbrug over for et andet menneske (uanset køn) skal stoppes, meldes og dømmes«. Og at »krænkelser og uret må frem i lyset«. Men livsklogt tilføjer hun også, at hun »ikke kan holde ud at tænke på, hvis vi nu skal til at leve i et samfund, hvor alle former for menneskeligt fællesskab skal foregå efter individuelt designede manualer og kontrakter.

Betty Ahrenreldt beskriver, at »hvor der er mennesker, vil der altid være både magt og sårbarhed - og dermed også altid fejl og fald«, og hun tilføjer: »Uden vilje til tilgivelse, bliver fordømmelsen konge. Vil vi virkelig leve sådan?«.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland