Gå til hovedindhold
Sport

Snart venter træningskampe: Skive IK har styr på opstarten

03-01-2019 KL. 15:09
Empty

Skive IK-tilhængerne kan få stillet fodboldtrangen med fem træningskampe i den kommende tid. Arkivfoto: René Schütze/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK har fundet de modstandere, de skal pudse formen af mod i den kommende tids træningskampe. Og der venter mandskaber fra forskelligt niveau til Thomas Rølls tropper. Både hold fra 1. division, rivaler fra 2. division og modstand fra Danmarksserien er således på menuen. Viborg FF, Thisted, Jammerbugt, Brabrand og Holstebro er modstanderne.

- Vi ville gerne matches både højt som lavt, og det bliver vi med hold fra toppen af 1. division og bunden af Danmarksserien, selvom jeg mener, at Holstebro er bedre, end hvor de ligger, siger sportschef Rasmus Brandhof.

- Men vi ville gerne have det spredt lidt, og vi har taget fem kampe, så der er så mange som muligt, der kan få mange minutter i benene, forklarer han.

Udover at møde modstand fra både højere, lavere og samme niveau har de geografiske hensyn også spillet ind.

- Vi har valgt lidt efter, at vi ikke skal så langt. I sommer var vi blandt andet i Middelfart, siger sportschefen, der kan nøjes med at følge holdet til Brabrand som den længste tur.

Netop Brabrand er samtidig rivaler i kampen om oprykning til 1. division i foråret. Det samme gælder Jammerbugt, som også er blandt træningskamps-modstanderne.

Men Rasmus Brandhof tager det ikke så tungt, at man møder to af de største konkurrenter, inden det går løs i den rigtige turnering.

- Det er den evindelige diskussion, men man kan sige, at de jo også møder os - så vi kan også se, hvad de har. Jeg mener ikke, det betyder så meget. Og hvis man endelig vil skjule noget, kan man bare lade være med at spille med sine foretrukne, lyder det fra sportschefen.

Skibonitterne har træningsopstart mandag den 7. januar.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland