Gå til hovedindhold
112

Snød leverandører for fem millioner med base i Skive: 53-årig fængslet for svindel

20-03-2019 KL. 14:32
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 53-årig mand skal blive bag tremmer i foreløbigt fire uger.

Retten i Viborg varetægtsfængslede den 53-årige på baggrund af mistanke til, at han begår bedrageri igen, hvis han bliver løsladt.

Han stod ellers til en løsladelse torsdag, efter at have afsonet en dom på 10 måneder for bedrageri af et beløb i omegnen af en million kroner.

Ved grundlovsforhøret var han sigtet for yderligere seks bedrageri-forhold.

- Jeg skal jo forsøge at bryde det mønster, så jeg ikke begår bedrageri igen, når jeg kommer ud, lød det fra den 53-årige kort før beslutningen om varetægtsfængsling.

Den fremmødte dommer valgte dog at fængsle den 53-årige, hvis virksomheder havde base i Skive, grundet mistanke om gentagelse.

Sigtelsen lyder på, at den 53-årige mand har bedraget blandt andet byggemarkeder og andre leverandører i en periode fra 2015 til 2018.

- Han har bedraget for alt mellem 3000 og 50.000 kroner, fortæller anklager Gorm Søgaard Lund fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Det har han gjort som privatperson og som ansat hos flere nu lukkede virksomheder på Skive-egnen.

Han forklarede ved grundlovsforhøret, at han oprettede en konto hos forhandleren, bestilte varer, som han senere solgte videre. Leverandørerne modtog bare aldrig penge for varerne.

Ved grundlovsforhøret kom det frem, at den 53-årige formodentlig ikke arbejdede alene.

Politiet skal nu efterforske sagen til bunds.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland